Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
LISTE II OG MANDALS AMT.
Af aaer og bække rinder en mængde i elven, men alle
er smaa.
De betydeligste er:
Risdalsbæk, der kommer fra Nordre Undal og danner afløb
for Kisdalsvatn, og Vallebæk, hvorigjennem Grundelandsvatn
har afløb.
Ørret findes, i de fleste elve og bække. I
Den nedre del af Undalselven, mellem Vigeland og Snig,
forandrer sig ofte, idet elveleiet stadig opgrundes. Denne
stræk-ning og navnlig den nederste del eller mellem Roberg og Snig
blev vanskelig at befare med baade, medens gamle folk i 18ii6
skulde kunne mindes, at der ved Vigeland byggedes jagter, som
uden vanskelighed bragtes ud til sjøen. I elven dannes store
sandbanker, der forandrer sig ved hver storre flom og
fornemmelig ved isgang, som her er saa voldsom, at alle brygger
undertiden ødelægges. Naar saa isen bliver liggende og dæmmer op,
søger elven nye lob. Elvebunden bestaar af meget los sand, som
er beskyttet med en skorpe, der dog ikke er haardere, end at
man stikker igjennem den med en stok. Sanden er saa løs, at
haadførerne om sommeren, naar vandstanden er for lav,
undertiden med spader danner et lob gjennem sandbankerne.
Saadanne løb tilores dog igjen ved förste flom eller isgang. Elve
løbet er saaledes overmaade bevægeligt. Flomme og isgange
angriber ogsaa paa sine steder elvebredderne og bevirker brud.
Veien fra Vigeland til Snig oversvømmes, naar isen dæmmer
elven, og denne omstændighed har oftere hindret færdselen
nedenfor Vigeland.
Efterat forsandingen i Undalselven havde taget saadan
over-haand, har ogsaa baadfærdselen aftaget opover fra Snig.
Undalselven kan roes fra Snig til Buhølen, ca. 10 km. ovenfor, og al
transport af tungere varer foregaar tilvands. Tømmer, planker og
stav transporteres nedover i store føringspramme — 26 fod lange
og indtil 13 fod brede —, og opover elven føres salt, korn, tang
m. v. Af tang benyttede dalen tidligere store mængder, enkelte
gaarde indtil 80 baadladninger om aaret, men dette aftog, efterat
elven var bleven saa vanskelig at befare. Lakseflskerierne ved
Røberg, der tidligere var meget betydelige, sagdes i den senere
tid at være betydelig aftaget paa grund af elveleiets tilstand.
L.Vglia eller Lyngdalselven er Hægebostad herreds hovedvasdrag
og har sine kilder i herredets nordligste del mellem Silferrinden
og Gjorestokheia. Efter at have optaget tilløb fra en liel del vande,
Botne rat n, Grjotvatn, Yedratn. og Snrtevatn, gaar den gjennem
Store-rafn og Litle Lygne og ud i indsjøen Lygne eller Thingvatn (217
m. o. h.). Nord for Lygne er elven saa dyb, at den ikke lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
