Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
139
sig vade; ved dette vands sydende er udløbet, som kaldes
Thing-oset eller Silsespranget, en længere smal og trang fos, hvis bund er
grov stenur.
Fra Lygne til Vendefoss — omtrent 3/i mil — er elven godt
flødbar. Vendefoss har kun 1.5 m. fald og er opfyldt med store
stene.
1 flom og ved megen regn svulmer elven betydelig op og
har da saa stor vandmasse og strømhastighed, at man ikke engang
i almindelige pramme uden fare kan komme over.
Nedenfor Vendefoss er Grytefosserne, to fosser paa tilsammen
3—-4 m. fald. Mellem fosserne er en bagevje, som kaldes
Bcege-vigen. Straks nedenfor er Jos/oss, en langstrakt fos, 4—500 m.
lang. Elven løber her gjennem en smal fjeldrende med lodrette
vægge. Derpaa kommer Klomrefossen lidt nedenfor, ligeledes en
langstrakt fos fuld af større stene; noget over 1 km. nedenfor
Klomrefoss ligger Kvaasfossen med Kvaassteinen straks ovenfor
Kvaas kirke; dette er den betj-deligste fos i Lygna og er senere
omtalt, hvor elven er kommet ind i Lyngdal herred.
Broer er Birkelandsbro, en træbro paa trækar for rideveien
op igjennem La uk rod alen, samt en bro ved Bryggesaakgaardene.
Nord for Lygne er der ingen flodning, da her ikke er
tømmerskog; syd for Lygne tjener elven til tømmerflødning i flomtiden,
men selv da er flødningen vanskelig, og megen last knuses ved
Kvaassteinen i Lyngdal.
Laksen gaar kun op til Kvaassteinen, saa at intet laksefiskeri
foregaar i Hægebostad herred. Derimod fiskes ørret, der dog
foldet meste er liden.
Af tillob optager Lygna mange i Hægebostad; de
betydeligste er:
Homstølsaa, der i sin vestligste del kaldes Faraa, danner afløb
for en hel del vande, Bjønvatn, Kisvatn og Homstølvatn, og falder
i Lygna der, hvor Lygnedal først udvider sig og bliver
bebygget.
Landdalselr har sine kilder tildels i Aaseral herred, fra
Juv-vatn, og dels fra Hægebostad herred, hvor den danner afløb for
Homsvatn, Sand rafn, Sjekelivatii og Birkestøvatn; efterat bækkene
fra alle disse vande er komne sammen, falder den samlede elv
i Livatn, hvorfra Landdalselven, der videre optager aflobet fra
Hagavatn og Fisklandsvatn, løber ud i nordenden af Lygne.
Elven er udenfor flouitiden vadbar.
Landdalselven optager Kvitaa, der kommer fra Hagavatn og
Fisklandsvatn, og styrter sig i en fos udover fjeldvæggen. Elven
kan trods sin beliggenhed saa høit oppe i landet sees langt
tilhavs og bruges som sjomærke.
Steinslandsaa kommer fra Gletnevatn og er et temmelig be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
