Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
I.ISTER OG MANDALS AMT.
Paa lignende vis er arealet af ager og eng i de andre
herreder overalt betinget af de løse jordlags udbredelse i
forbindelse med høiden over havet, hvortil da kommer
beliggenheden nær kvsten og nær tæt bebygning, der virker til at forøge
areal af ager og eng.
Vaaronnen begynder i kystherrederne i Lister i april maaned;
i Vanse kan den variere fra 7de til 30te april, ellers er det midt
i april og længer ind i fjordene, som i Lyngdal, sidst i april og
paa heierne først i mai.
I indlandsherrederne i Lister begynder vaaronnen sidst i
april og undertiden først i mai.
1 kystherrederne i Mandal fogderi begynder vaaronnen noget
senere end i kystherrederne i Lister fogderi, nemlig sidst i april
og undertiden først i mai.
I indlandsherrederne i Mandal fogderi begynder vaaronnen
som regel først i mai, men det har hændt, at den i somme herreder
begynder sidst i april, medens den i de øvre herreder, som
Bjelland, Grindum og Aaseral, begynder først i mai.
Kornskuren begynder helst i den sidste halvdel af august
eller først i septembor, men kan falde noget forskjellig for aaret,
og bygget, som modnes hurtigst, skjæres tidligst. Skuronnen falder
i det hele ikke synderlig tidligere ved kysten end inde i landet.
Det er veirhaardt nærmest kysten, og paa flere steder,
navnlig paa Lister, er ageren om høsten udsat t’or at tage skade af
storme. I de høiest liggende bygder og paa heiegaardene er det
ikke usædvanligt, at kornspiren tager skade af kulde om for
aaret og i forsommeren, og at potetgræsset fryser, førend frugten
er kommen til fuld udvikling. Det hænder sjeldnere, at
kornagrene lider af nattekulde om høsten. I det hele maa de
klimatiske forhold ansees for heldige for agerbruget, især i de lavere
liggende strøg. I indtræffende tørre aar eller saakaldte skinaar
er landmanden uheldigst stillet.
Gaardene i amtet kan i det hele ikke siges at være særlig
udsat for frost paa kornet.
Frostlændte eller udsatte for frost er efter
matrikulerings-kommissionen folgende procenter af brugene:
Mandal fogderi......18 pct.
Lister fogderi.......21 »
Lister og Mandals amt .... 20 pct.
Paa nogle gaarde i fjeldbygderne er det vanskeligt at dyrke
korn lavt nede i dalene paa grund af frosten, og man har da
valgt en hoiere liggende byggeplads for gaarden.
Adgangen til binæringer er somme steder forholdsvis stor,
og derved er jordbruget tildels tilsidesat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
