- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
169

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

U>169

I kystdistrikterne er den overveiende del selv af
gaard-brugerstanden henvist til forskjellige fiskerier som binæring og
ungdommen til sjøfarten; dette og den stærke udvandring trækker
arbeidskraft bort fra jordbruget.

1 de indre distrikter, navnlig i Mandal og dele af Lister
fogderi, er det især skogdriften, som tager arbeidskraft fra
jordbruget.

Distriktets binæringer har øvet indflydelse paa gaardenes
udstykning, idet gjennemsnitsskylden for hvert brug er liden.
Udstykningen er allerede foregaaet i saadan udstrækning, at man
kun undtagelsesvis og i nærheden af byerne finder gaardsbrug,
som kan føde en familie. Binæring er saaledes, paa grund af
udstykningen, bleven en nødvendighed ogsaa for gaardbrugeren.

Ved afgroftning er der gjort betydelige fremskridt i
grundforbedringer. Tilstrækkelig dybde i grøfterne er det dog
vanskeligt at faa, ligesom man gjerne bruger for mange og for store
sten i lukkede stendiger.

For en del ved hjælp af laan af jorddyrkningsfondet er
udført adskillig opdyrkning af nyland, især myr.

Behovet for gjødning øger. Udnyttelsen af den naturlige
gjødsel og gjødselvandet har gjort mærkbart fremskridt, 0111 man
end mangesteds staar tilhage i denne henseende. Brugen af
kunstig gjødning, navnlig thomasfosfat og kainit, har tiltaget.

Myrjorden er, især i kystdistrikterne, af god beskaffenhed,
og de kunstige gjødningsstoffer har i det store og hele vist sig
lønnende og stundom endog havt iøjnefaldende stor virkning,
naar de har været rigtig anvendte, og jorden var godt afgroftet
og bearbeidet. Ogsaa melkalk, den saakaldte gjødningskalk,
benyttes meget og bringes nu flere mile opigjennem dalene.

Svovlsyrede ben og guano fra Peru anvendtes allerede i
1856 i ikke saa ubetydelige kvantiteter, især i den ostre del af
amtet.

Om Søren Jaabæk beretter Lindequist i 1856, at han var paa god
vei til at faa et mønsterbrug i stand paa sin gaard Holmesland,
og at han havde anvendt svovlsyrede ben paa flere slags
jordarter, saavel til høst- og vaarsæd som til poteter og græsmark.

Myrbrænding var tidligere temmelig almindelig, og fra en
fjeldtop nær Mandal kunde Lindequist i 1856 paa en dag tælle
seks myrer, som brændte.

Formandskabet i Øvrebø udsatte i 1855 en præmie til den,
som ikke havde faaet anden gjødsel end den ved brændingen
frembragte aske.

Tang anvendes mange steder ved kysten som gjødsel, især
i Vanse, men mindre nu end før, idet tangen nu mest brændes
til aske til jodfabrikation.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free