- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
170

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

I.ISTER OC. MANDALS AMT.

Masser af tang laa før i vintertiden udbredt over ager og
eng; der er paa denne aarstid ikke altid anledning til at pløie
den tang ned, der bringes hjem fra stranden.

Ved nedploining og kompostering af tangen forøges jordens
aarlige afkastning. Den dybe mad jord, man paa enkelte gaarde
langs kysten finder, er maaske fremkommet ved den i lange tider
tilførte tang.

De fremskridt, som jordbruget har gjort i senere aar,
bestaar væsentlig i en fuldstændigere tørlægning af vandsyg mark,
anskaffelse af forbedrede agerbrugsredskaber og maskiner og som
følge heraf en grundigere bearbeidning, hyppigere veksling mellem
ager og eng, tilsaaniug med græsfrø og omhyggeligere valg af
dette, stigende anvendelse af kalk og kunstgjødning og en større
agtpaagivenhed i behandlingen af den dyriske gjødning og dens
anvendelse.

I amtet er gaardene dyrere end i noget andet amt, og man
vil mere og mere komme til at gaa over til en mere intensiv
drift, med dyrkning af rodfrugter og af eng, der holdes i kraftig
vækst. Efterhvert som man ved en bedre og stærkere fodring
søger at bringe kvæget til at producere meget, maa der ogsaa
avles mere foder.

Den intensive drift vil dog have vanskeligheder at overvinde
paa grund af mangel paa gjødsel, og opbevaringsstederne for den
naturlige gjødsel bør forbedres.

Som regel er gjødselbehandlingen slet. Den mest værdifulde
del af gjødselen, den flydende, gaar ofte tabt allerede i fjøset,
og den øvrige del ligger gjerne paa en utæt plads, udsat for
udvaskning af hver regnbyge.

Vistnok er jordstykkerne som oftest smaa og af mindre
god beskaffenhed, saa der for saadanne stykkers vedkommende
ikke godt kan blive tale om nogen stor afkastning. Men
her er ogsaa strækninger, som er nogenlunde letbrugte, af god
kvalitet og ellers beliggende under forhold, som muliggjør en
intensiv drift, hvorved en langt større afkastning af saadanne
stykker kan opnaaes. De magre havnegange burde i mange
tilfælde kun anvendes til skog, og de meget arbeidskrævende og
lidet lønsomme udslaatter (skrabslaatter) kunde med fordel
udlægges til havnegang.

Om jordbruget ca. 1790 beretter Holm:

«Almindelig bruges til en Huuds Jordebrug og derunder
ikkun en hest, og mange slet ingen, uaar Bruget er lidet, men
de bære paa deres Ityg deres Hoe og Korn til Huus, i Foraaret
vælter de sin Ager om med Spade i Hænderne, udføre sin Gjødsel
enten i Kurve paa Ryggen eller drager den i Slæden paa
Vinterføret, eller lejer Naboernes Heste et Par Dage; den eller de Heste,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free