Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
I.ISTER OC. MANDALS AMT.
ladende eller ialfald for stor, eftersom tællingen i 1891 fandt
sted 1ste januar eller efter jul, medens den i 1900 fandt sted
3dje december eller for jul, og som bekjendt er det mange steder
en almindelig skik at slagte en gris til jul.
Storfil’. Lindequist, som reiste i amtet i 1856, før man
havde gjort noget forsøg paa at indføre telemarkskvæg eller
forædle den stedegne race, skriver:
Kjørene er smaa og uanselige, men overordentlig haardføre
og melker godt i forhold til sin størrelse og fodring. Kvægavlens
opkomst er her hovedsagelig beroende paa bedre sommerbeite
og kraftigere vinterfoder. For at kunne skaffe bedre beite og mere
kraftigt foder maa man ty til myrdyrkning, engvanding,
dyrkning af græs og poteter til foder o. s. v. samt i fornødent
fald anvende kunstige gjodningsmidler, indtil jorden kommer i
god magt.
Denne beskrivelse passer nogenlunde paa kvægrogten over
det hele amt med undtagelse af nogle mod Setesdalen
grænd-sende sogn, hvor man har gode havnegange og bedre hø til
vinterfoder. I disse sogn er kjørene, ihvorvel af aldeles samme
race som i den øvrige del af amtet, dog betydelig bedre og tem
melig lige Øvre Telemarkens bedste kjør.
Kvæget i Lister fogderis kystherreder er nu som regel blandet;
tidligere blev det blandet med ayrshire, saaledes i Vanse, Hitterø
og flere steder. Andre’ steder er det ogsaa blandet med
telemarkskvæg; i enkelte herreder, som Spangereid og Herred, maa
kvæget betegnes som stedegen kystrace eller det saakaldte
lyng-dalskvæg. I indlandsherrederne i Lister fogderi er kvæget ofte
stedegent, men tildels blandet med telemarkskvæg.
I kystherrederne i Mandal fogderi er kvæget meget blandet
med ayrshire og telemarkskjor, men fremfor alt med
lyngdals-kvæget, som antages at passe for disse egne. I de indre herreder
af Mandal fogderi er der vistnok i sin tid kommet ind
ayrshire-kvæg og ogsaa lyngdalskvæg, men nu er det telemarkskjor og
setesdalskvæget, hvilket sidste staar nær telemarkskvæget, med
hvilket det stedegne kvæg er blandet.
Lyngdalstypen stottes af det offentlige i’ kyst- og sletbygderne
og telemarkstypen i indlandsdistrikterne.
Lyngdalskvæget er kystkvæg, helst rodt, kollet, ikke stort,
250—300 kg.; kjørene er udprægede melkedyr, naar de bliver godt
stelt; det er ikke synderlig anselige dyr, skjont kropsformen er
upaaklagelig, om end brystet er noget skarpt og afskydende.
Lyngdalskvæget er endnu uensartet, og arbeidet er nyt;
hvorledes typen for en ensartet lyngdalsrace skal se ud, er endnu
ikke afgjort,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
