Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
199
Der klages nu over, at lyngdalskvæget er gaaet tilbage, og
som aarsag angives skjodesloshed ved valget af okser og disses
benyttelse til bedækning i en altfor ung alder.
Der klages videre over, at opdrætterne ikke holder paa
sine bedste avlsdyr, naar der stilles dem en god betaling i
udsigt.
Lyngdalskvæget har dog allerede fast fodfæste og synes
endog i enkelte strog at skulle fortrænge telemarkskvæget.
I kystegnene soges resterne af egnens stedlige dyr skilt ud
af blandingerne og udviklet til en egen race eller stamme.
Dette arbeide viser paatagelige resultater, om det end var
vanskeligt at finde tillægsdyr af ren type, fri for paatagelige
mærker af ayrshireblanding. Især var det vanskeligt at skaffe
springokser, efterhvert som avlsforeniuger stillede krav om
saadanne.
Det synes at skulle gaa i den retning, at telemarkskvæget
bliver almindeligt i de ovre bygder, medens lyngdalskvæget vinder
udbredelse i de nedre.
I de ovre dalforer som i Siredal har de havt et
svartsidet stedegent kvæg, som staar telemarks- eller
setesdals-kvæget nær.
Kvæget i Setesdalen er en lidt ændret form af
telemarkskvæget og er bedst udviklet i amtets nabobygder Hornnes og
Evje. Dette kvæg staar i bygning og anlæg saa nær disse egnes
egne dyr, at det kun uegentlig kan kaldes krydsning. Denne avl
giver et godt resultat, og afkommet holder sig uden tilbøielighed
til udartning eller degeneration.
De bedste legemsformer og storst ensartethed er i Siredalen,
Hægebostad og Eiken, hvor der ogsaa er de bedste beiter.
Ayrshireracen, der i en aarrække fortrinsvis blev søgt udbredt
ved indkjøb af avlsdyr, anvendes nu kun rent undtagelsesvis.
Ayrshireblandingerne er ikke tjenlige til avlsdyr, selv om de som
brugsdyr kan være noksaa fordelagtige.
Lister landboforening anskaffede i 1879 en stamokse af ren
ayrshirerace fra Aas høiere landbrugsskole; Hittero landboforening
fik i 1878 en stamokse af ayrshireracen; Nes landboforening fik i
1880 en stamhjord af telemarkskvæg paa gaarden Soiland i Nes
sogn ved Flekkefjord.
I Lister fogderi ofres ikke lidet paa indkjøb og underhold
af stamokser. Skal dette svare til hensigten, maa der samtidig
blive rigeligere fodring og bedre pleie aaret rundt. I enkelte
bygdelag er man ikke omhyggelig med melkningen, idet der ikke
lægges vægt paa, at der bliver melket ud til sidste draabe. En
omhyggelig udfort melkning er en af hovedbetingelserne for, at
der skal kunne oparbeides en god melkerace.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
