Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
I.ISTER OC. MANDALS AMT.
strækning i Telemarken, ca. 6 kvadratmil, og har der drevet
rensdyravl.
Der er regnet følgende udgifter for aaret:
2 røgtere .... kr. 1 tiOO.OO
Hjælp ved kalvning » 100.00
Ekstrahjælp ...» 400.00
kr. 2 100.00
Leie, renter og skatter .... » 800.00
Administrationen anslaaes til... » 300.00
Sum udgifter kr. 3 200.00
De første beitestrækninger blev indkjøbt 1876, og ved nye
indkjob er de stadig øget.
Den 7de mai 1885 kjobtes 235 ren, der vaaren 1886 anbragtes
paa beite, hvilken bestand i 1890 var øget til 900 ä 1 000.
Ved en ulykke ødelagdes imidlertid vaaren 1890 ca. 600 ren,
saa at der kun blev tilbage 347 dyr. Tamrenbestanden øgedes
imidlertid, saa at der i februar 1896 ialt var ca. 1 600 dyr, og
ved kalvning antoges bestanden i 1896 yderligere øget med 400,
saa den ialt ansloges til ca. 2 000 ren.
Tidligere betaltes kr. 30.00 pr. storren og kr. 20.00 til
kr. 25.00 for 3-aars ren. I 1895 solgte man rensdyr for kr. 16.00
pr. dyr. Gaar man nu ud fra en ogning af bestanden ved kalv
ning af 400 dyr om aaret, og at man sælger halvparten af disse,
ca. 200, til en pris af kr. 16.00 pr. stk., giver dette en indtægt
af kr. 3 200.00, som dækker udgiftsbudgettet, og desuden er
deiet overskud af 200 dyr ä kr. 16.00 = kr. 3 200.00.
Efter dette skulde bedriften være meget lønnende. Herved
maa bemærkes, at endel ren gaar tabt, dels ved ulykkestilfælde
og dels derved, at de forvildes eller slutter sig til andre hjorder,
eller undertiden skydes som vildren.
Der er derhos en del vanskeligheder forbundet med rensdyrhold.
Det viser sig ogsaa her, at det er vanskeligt at holde renflokken
inden visse felter, saa krav paa skadeserstatning let opstaar for
tilgrændsende beiter og slaatter.
En vanskelighed ligger ogsaa deri, at renflokke med
forskjellige eiere, naar afstanden mellem dem ikke er for stor,
kommer sammen og da kun med besvær og med store
omkostninger atter kan skilles.
I de seneste aar har rensdyravlen i Telemarken vist sig meget
lønnende.
Lensmanden i Aurland, som i 1890 havde havt ren i 10 aar,
oplyser at have havt et ganske godt udbytte af dem. Foruden
det aarlige udbytte var renflokken taget adskillig til i auta), saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
