Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
211
den antoges i 18% at være værd ikke langt fra kr. 20 000.00,
men den var kjobt i 1886 for kr. 7 500.0(1.
Erfaringen i Aurland har gaaet ud paa, at renholdet er
lønnende, naar man har gode gjætere — men det skal til —, og
naar man ikke har særlige uheld.
Store strækninger af høifjeldet antages at kunne nyttiggjøres
ved renhold.
Man overdriver den skade, som renen gjør paa
havne-gangene, heder det fra Aurland.
I Aurland har man næsten hvert aar leiet overflødig havn
hort igjen til driftebønder, og det har vist sig, at ren, fæ, best
og tildels faar godt har kunnet gaa i samme havnegang, og at
alle har trivedes godt, renen liker dog ikke rigtig sauerne.
Gaardbrugere i Bykle, som har havt ren, og som har sorget
for, at deres ren er blevet passet ordentlig, har havt 33 pct. af
de penge, de har kjøbt ren for.
Eksempler fra andre steder, f. eks. Barenuten og Haukelisæter,
har ogsaa vist, at rensdyrhold er en meget lønnende forretning.
Finnernes rener har ikke paa langt nær givet dette udbytte,
men aarsagen hertil er deu, at finnerne har vanskjøttet sin bedrift.
De passer den ikke under kalvningen og sørger ikke for
mærkning og kastration i rette tid, hvorfor renen gaar op i vildren.
Det er rigtignok saa, at medens sauen er et fredeligt dyr, der
godt kan holdes inden en bestemt grændse, er renen ustyrlig,
streifer over vide strækninger og kommer ofte derved til at
gjøre andre skade, selv om eieren passer den det bedste, han
kan, og nødig vil fornærme sin nabo.
Andre steder har man, modsat erfaringen i Aurland, mærket,
at renen og de andre husdyr ikke trives godt sammen. Dog kan
heierne bruges som beite baade af ren og sauer. Naar heierne
besættes med begge dele, vil de bedst udnyttes. De er af saa
stor udstrækning, at de giver plads for begge dyr.
Dette er den opfatning af rensdyravleri, som er den raadende
i Bykle, omkring Haukeli og i Aurland. Anderledes lyder
beretningerne fra steder, hvor der i længere tid har været renavl.
Saaledes er beretningerne mindre gunstige fra Røros.
Der er vistnok mange vidder og fjeldstrækninger, der ikke
kommer til nogen nytte for de fastboende, og som kan synes at
egne sig til renhold, uden skade for disse. Ved nærmere
undersøgelse viser det sig dog, at det ikke er saa ret store
strækninger, som ikke er unyttede. Renen lever nemlig ingenlunde
kun paa høifjeldet, tvertom den holder mest til i fjelddalene,
hvor græs er dens fornemste føde; kun om vinteren nøier den
sig med mose, og hvad der er værre, den tager ogsaa fat paa
den unge løvskog, som den odelægger, saaledes at trægrændsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
