Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
I.ISTER OC. MANDALS AMT.
der, hvor renen opholder sig i nogen mængde, støttet af finnernes
uvorrenhed med skogen, stadig synker. I samme retning virker
ogsaa renens afskrabning af mosen paa fjeldet; rensdyrmosen
bruges ogsaa i fjelddistrikterne i stor udstrækning som
kreatur-føde, og naar den blandes med mel, giver den et udmærket af
kreaturerne med begjærlighed spist foder, hvoraf kjørene melker
godt. Bofæet skyr erfaringsmæssig de beitetrakter, hvor renen
opholder sig, og beitet selv bliver mere eller mindre ødelagt
ved renhjordernes færden over dem. Hertil kommer, at det er
meget vanskeligt - - for ikke at sige umuligt — at faa renen
til at holde sig til bestemte strækninger, selv om den bliver
nogenlunde godt passet. Folgen heraf er, at renholdet uvilkaarlig
om kortere eller længere tid afføder konflikter med de fastboende
med deraf flydende stridigheder.
Der klages ogsaa over sauernes beitning, og denne siges at
gjöre beiterne daarlige. Driftegjætere har nemlig i den senere
tid begyndt en ny gjætningsmaade; før samlede de sauerne hver
aften, saa at de om dagen blev nødt til at spise mere for fode,
hvorved ugræsset blev holdt mere i ave; nu, efterat der i heierne
er blevet frit for udyr som ulv, jager de sauerne til heien om
vaaren og lader dem skjøtte sig selv til hosten, og følgen heraf
siges at være den, at sauerne æder op det gode græs, og at
ugræs-planterne trives mere end for.
Det er vistnok saa, at renhold for en tid kan kunne
give godt udbytte, naar renen faar formere sig og gaa, som den
vil, og ingen særdeles uheld indtræffer; denne fortjeneste vil dog
kun komme enkeltmand tilgode og virke til skade for den
almindelige gaardbrugers bedrift, hvorfor den fortjeneste, et
bygdelag herved kan erhverve sig, ansees for tvilsom.
Der er efter dette opfordring til at udvise forsigtighed
med omlægning af en gammel sikker bedrift for en tilsyneladende
god, men i sine folger tvilsom ny indtægtskilde. Dette udelukker
ikke, at der kan være lokaliteter, hvor renhold vilde passe uden
skade for andre, og der er erfaring for, at renavl, naar dyrene
passes godt, paa sine steder kan skaffe storre indtægt, end man
kan faa af beiterne paa anden maade, men man er udsat for, at
de naboer, der lider ved renavlen, reiser’ klager, ligesom man er
udsat for uventede tab.
Gjet. Gjeten er nu trods sin fortrinlige ost mere og mere
fortrængt til amtets ydergrændser mod nord og vest.
Medens der i 1875 var 12 086 gjeter, var antallet i 1890
sunket til 7 769 og i 1900 til 5 749.
I Mandal fogderi er det kun i Aaseral, at gjeteholdet har
nogen betydning. Der er der 1 302 gjeter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
