Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.KKSTI.IVKT
227
fine, hvide blomster, den lille sagina saxatilis, fjeldmarikaaben
(alrhe-niilla alpina) med koblede, under sølvglinsende blade, samt
fjeldsyren. (oxyria digyna) og treßngerurt (sibbaldia procumbens). Af
bregner findes fjeldsisselrod (polypodium rhæticum) med fint delte
blade og af Itraakefødder den lille art lycopodium alpinum.
Kn karakteristisk plante for fjeldene i det sydlige Norge er
søterot (gentiana purpurea), hvis navn, soterot, indeholder en
spøgende modsætning, da planten netop er bekjendt for sin bitre
smag; den er gjennem tiderne blevet eftersøgt paa grund af
sine medicinske egenskaber; den gaar saa langt syd som ned i
Aaseral.
Kiendommeligt er det, at flere fjeldplanter gaar ned til
amtets kystegne; saaledes vokser ved Lister f. eks. rødsildren,
rosenrod, fjeldmarikaaben og den hvide poselæbe fperistylis albidus)
med stærkt vaniljeduftende blomster.
Vækstlivet paa heierne. Det er kun i amtets nordligste del,
at der findes egentlige hoifjeldstrækninger. Kftersom man
kommer sydover, bliver fjeldene lavere og faar i det hele taget en
anden karakter. Ogsaa floraen paa de sydlige heier er
forskjellig fra fjeldviddernes nordenfor. Vegetationen paa heierne er i
regelen meget sparsom, om den end varierer noget efter grundens
beskaffenhed.
Paa heiernes tørre flader er der mest lavarter paa
bergbunden. Kr der lidt jordsmon, indfinder sig røslyngen (calluna
rulgaris), og den er ofte næsten eneraadende. Derfor fortjener
ogsaa en stor del af heierne navnet lyngheier.
Mellem lyngen staar tildels med lange mellemrum nogle faa
almindelige planter, som en og anden forkrøblet ener, tyttebær,
blaabær og krækling (empetrum nigrum), tepperot (potentilla
tormen-tilla) med gule blomster og ofte purpurrøde blade om høsten, samt
skogsnelden (equisetum silvaticurn). I bergsprækker kan man træffe
tuer af faaresvingelen (festuca ovina) eller andre græs, ’som
sniyle-bunken (aira flexuosa), eller man vil kunne finde kattefot
(gna-phalium dioieum) med de smaa hvide og rode kurvsamlinger, eller
dens slægtning skogkattefot (gnaphalium silvaticurn), og hist og her
vil man se en liden art linbendel (spergula vernalis), som er
karakteristisk for de sydligste dele af vort land.
Under de bratte bergknauser ligger der ofte aur og grus,
hvor der gjerne indfinder sig en del planter. Her mangler
sjelden einstapen (pteris aquilina), som af den fattige del af
landbefolkningen undertiden ligesom andre større bregner bruges
som underlag i senge istedetfor halm, fornenilig, som det siges,
fordi man paa denne maade kan holde væggelus borte. Til
samme øiemed bruges den ogsaa i de skotske hoilande. Aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
