Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LISTER OG MANDAI.S AMT
hanen spiser toppen af de unge planter. Hele planten bruges
med god nytte i haver til dækning af roser og lignende vækster,
dels fordi den er let, saa at planterne i milde vintre ikke
mugner, dels fordi markmusen skyr lugten. Plantens norske
navn einstape gjenfindes i flere gaardnavne, deriblandt
Einstabe-land i Hægeland. Planten skal for længere tid siden være brugt
som et heksemiddel, og af «frøet» kan man fremtrylle baade
mus og padder.
Paa aur- eller grusbakkerne vil man desuden ogsaa kunne
finde den lille gulblomstrede tiriltunge (lotus eorniculatus),
jordbær-planten (fragaria vescaj, lægeveronika (veronica officinalis) og blaafjcer
(polggala vulgaris) med den morkeblaa, fine blomsterklase i
spidsen af stængelen. Er det ikke altfor langt fra kysten, vil man
ogsaa lier finde en art guldborste (hypochæris radicata) med gule
blomster i kurv og rodstillede blade, samt rævabjølla eller
rævebjælden (digitalis purpurea), denne kystegnenes pryd med de talrige
ca. 5 cm. lange rode, klokkeformede kroner i ensidig klase.
Desuden kan der være buske af rogn og asp.
Ved sin friskere gronne farve vil slige steder ofte mærke
sig ud paa lang afstand.
Paa steder, livor bunden er fugtigere, vokser sammen med
røslyngen flere andre planter, som klokkelyngen (erica tetralix) med
en tæt samling af nikkende, lyserøde blomster i spidsen af
grenene, skindtryte (vaccinium uliginosum), marihaand (orchis
macu-lata), bjørnekamb (bleehnum spirant), en bregne med to slags, men
altid meget smale og stive blade, samt rome eller vallsaks
(nartherium ossifragum), som fleresteds i amtet kan findes
temmelig hoit op.
Heimyrerne er i regelen sphagnummyrer med sparsom
fane-rogam vegetation. De er i almindelighed ikke kranset af de grønne
græs- og stararter, som ellers pleier at omgive myrerne. Arter,
som vokser her, er myrull (eriophorum vaginatum og anguslifolium),
tranebær (oxycoccus palustris), den stærktlugtende busk pors (myrica
gale), myrhat (comarum palustre) med rødbrune blomster og dogg-gras
eller soldugg (drosera rotundifoUa og intermedia): de sidste har faaet
navn deraf, at deres blade bærer kjertler, som i solskinnet glit
rer som dugg; ved hjælp af den vædske, som udskilles af disse
kjertier, er planten istand til at fastholde og delvis opløse og
fordoie smaa dyr, som sætter sig paa bladene.
Paa de vaadeste steder kommer hertil planter som en liden
art kraakefot (lycopodium inundatum), bukkeblad (menyanthes trifoliata
med tykke, trekoblede blade og lyserode, indeni fryndseagtig
haarede blomster, samt næbfro (rhynehospora alba og fusca), som
af udseende minder 0111 star, med hvem de ogsaa er nær
beslægtede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
