Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
229
Paa enkelte myrer i dalsænkningerne kan der være noget
større rigdom paa græs- og stararter.
Her og der findes paa disse heier storre eller mindre
vand-samlinger, der alle har en ensformig og fattig plantevækst. Ofte
er hunden aldeles blottet for fanerogam vegetation. Andre steder
kan der være en del vandplanter, som pindsvinknop (sparganium),
tusenblad fmgriophyllum alterniflorum) og blærerod (utrieularia), de to
sidste med overmaade fint delte blade; utrieularia, som mangler
rod, holdes oppe i vandet ved hjælp af luftblærer. Her vokser
ogsaa en liden sporeplante, aaborrgras (isoetes laeustris), der ser ud
som et knippe af stive, korte, græslignende blade. Paa vandenes
overflade svømmer de ovale, læderagtige, brunlige blade af vandaks
eller aaborrblom (potamogeton natans).
Disse vande har, hvis de er omgivet af fjeld, omtrent nogne
bredder; er de omgivet af myrer, vokser der gjerne paa deres
bredder en del af de ovenfor nævnte myrplanter, som bukkeblad,
myrhat eller andre. Heivandene har saaledes aldrig det vakre
og tiltalende udseende som de skogkrandsede fjern og vande i
lavlandet.
Heiernes vegetation er saaledes artsfattig og ensformig baade
paa de de tørrere dele og paa myrer og vande.
Vækstlivet i. skogene. Skogdannende trær i amtet er birk,
furu, gran og ek, samt delvis ogsaa asp, hassel og svartor.
Af birk optræder begge de almindelige arter: betula verrucosa
og betula odorata. Den førstnævnte er mere kjælen og fordrer
gunstigere livsvilkaar for at trives. Den liker sig i det hele
taget bedst paa steder, hvor sommervarmen er høi. Den anden
art, som i almindelighed kaldes fjeldbirken er derimod
nøisom-inere; den gaar længst ud til de veirhaarde steder ved kysten og
lioiest opover fjeldvidderne.
I den nordlige del af amtet er skogen væsentlig birkeskog,
og i lierne her finder vi igjen den samme vegetation, som over
hele landet er eiendommelig for fjeldlierne, dog fattigere end
længere nord. Her vil vi saaledes træffe en del høie vækster,
som den prægtige bjørneturt (mulgedium alpinum) med den rige
samling af blaa blomsterkurve i toppen og gjeitrams (epilobium
angustifolium) samt en del græsarter, som müjegræs (milium effusum),
rørhvein (calamagrostis) og sølvbunke (aira cæspitosaj o. fl. Sammen
med disse staar flere lavere planter, som kattefot (gnaphalium
silva-ticum og norvegicum), guliris (solidago virgaurea), den rødblomstrede
pragtstjerne (melandrium silvestre) o. fl. Den ellers saa almindelige
subalpine plante, tyrhjelmen (aconitum septentrionalc), som i den
centrale og nordlige del af landet er en af de mest
karakteristiske vækster i fjeldlierne, vides ikke at være fundet i Lister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
