Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEKSTLIVET.
(convallaria majalis), hvis norske navn er gjeitskyrpa, og som ved
Mandal kaldes rams, videre kantkonvallen (convallaria polygonatum),
to arter erteknap (orobus tuberosas og niger), desmerurt (adoxa
moscha-tellina), som lugter af moskus, troldbær (actæa spicata) med hvide
blomster og om høsten store, sorte, giftige bær i klase. Endnu
kan nævnes den ildelugtende storkenæb (geranium robertianum)
med lyserøde blomster, skogsvinerod (stachys silvatica), et par star
(carexj og en del græs, hvoraf hængeaks fmelica nutans) med
mørkebrune, rundagtige smaaaks i den fint bøiede top, og den
meterhøje skogsvingel (festnea silvatica). Men desuden vil man i disse
urer kunne tinde flere af landets sjeldnere planter, saaledes rams
tallium ursinum) med hvide blomster i en flad skjerm og med
løglugt, tandrod (dentaria bulbifera) med store, lyserøde blomster
og smaa løg i de ovre bladhjorner, en art pir kum (hypericum
montanum), sannikel (sanicula europæaj og ved Kristiansand den
før nævnte petasites alba: endvidere nu og da kusymra (primula
acaulis), og paa nogle faa steder cephalanthera ensifolia, en i
vort land meget sjelden plante, tilhørende marihaandfamilien,
samt i Vennesla en sjelden vikke (vida cassubica) med rod
violette blomster, og i den vestlige del af amtet ogsaa en anden
vikke (vicia orobus), der er blødhaaret og har hvide,
rod-aarede blomster. Her findes ogsaa paa et par steder mercurialis
perennis og noksaa almindelig udbredt teucrium scorodonia, den
sidste med lysegule blomster i ensidig klase; den horer til de
læbeblomstredes familie. Af sjeldnere græs i urerne kan nævnes
en art hængeaks fmelica uniflora) og brachypodium silvaticum, samt af
bregner, to arter taggebregne (aspidium aculeatum og angulare).
Endelig findes fleresteds i urerne de for vor vestkyst saa
karakteristiske planter: den vakre storfrytle (luzula maxima), som kan
blive indtil en meter hoi og har en rig samling af smaa mørkebrune
blomster i toppen, samt en bregne bergtelg (polystichum oreopteris).
Flere af de planter, som i andre dele af vort land er
almindeligere i urer, optræder her meget sparsomt, hvilket er
eiendommeligt for amtet. Sparsomt optræder t’, eks. skogfladbælg
(lathyrus silvestris), merian (origanum vu/gare), vaarerteknap (orobus
venus), flrblad (paris quadrifolia), rødkjeks (torilis anthriscus),
lys-burknen (asplevium vi ride), taarnurt (tnrritis glabra) og stivhaaret,
skrinneblom farabis hir suta).
Vækstlivet paa det dyrkede og det flade land. Engenes
sammensætning veksler med jordbundens beskaffenhed, dens fugtighed og
beliggenheden.
Hovedmassen af planter paa engene er for en stor del de
samme over hele landet. Der er kun faa engplanter, som er
karakteristiske for de sydligste dele af landet, men enkelte er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
