Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18t» LISTER OG MANDALS AMT.
(ler dog, som er almindeligere her end ellers. Temmelig hyppig
forekommer saaledes en del græsarter, som engelsk raigrces (lolium
per enn e), kamgræs (cynosurus cristatus), de to vakre og bløde lodnegræs
(holens lanatus og mollisj og den lille dvergbunke (airopsis præcox),
samt af andre planter den vakre marihaand (orchis mascula).
Dennes slægtning, orchis morio, er fundet ved Kristiansand. Videre
Andes blaomunken (jasione montana), der er en slægtning af
klokkerne, en korsblomstret art, teesdalia nudicaulis, en liden plante
ined rodstillede blade og hvide, uanselige blomster, samt en art
Icnopurt (centaurea nigra). Paa denne slags lokaliteter er der fundet
en del sjeldenheder, saaledes i nærheden af Kristiansand en
sol-øie (ranunculus bulbosus), der er opsvulmet nedentil som en løg,
samt vild tulipan (tulipa silvestris) og den til de kurvblomstrede
hørende seorzonera humi Iis. Paa nogle steder Andes en rikke (vida
lathyroides), to arter storkenæb (geranium columbinum og molle), og i
Vanse vokser en sjelden lagart fallium scorodoprasum).
Naar engene er mere vaade, bliver de myragtige. De
græsarter, som ynder fugtighed, bliver de fremherskende, og ogsaa
andre myrplanter indfinder sig; saaledes de fleste af dem, som
blev nævnt under skogmyrerne.
I lavlandet er der ogsaa torvmyrer, hvor bundens vegetation
bestaar af hvidmoser (sphagnum) med tuer af græsvækster eller
med lyngpartier imellem.
Amtets største lavlandsmyrer findes paa Lister. Da myrerne
her er saagodtsom træløse og over store strækninger dækkede af
lyng, har de ikke saa liden lighed med heimyrerne, om de end
i planterigdom staar over disse. Af merkeligere planter her kan
nævnes radiola linoides, en spæd plante, kun 1—5 cm. høi, med
smaa hvide blomster. Den er beslægtet med lin. Her vokser
ogsaa en sjelden vandplante, pilularia globulifera, med traadformet
stængel og blade, som ved grunden bærer sporerne, samt
sels-næpen (cicuta virosa), brøndsle (bidens cernua), samt den nævnte
syreart rumex hydrolapathum o. a.
f vandene i lavlandet vokser væsentlig de samme planter
som i skogtjernene. Da de imidlertid ofte har frugtbarere
bredder og ligger mere aabent til, kan vegetationen være rigere paa
individer og delvis ogsaa paa arter. Her- vokser foruden de for
nævnte vandplanter f. eks. den gule sverdlilje (iris pseudacorus),
hvis norske navn er mækje, som er det gl. norske mækir, sverd,
hvilket navn netop passer til bladenes skikkelse. Videre vokser
her dunkjævlen ftypha) med de mørkebrune, kjævleformede og
fløielsagtige aks, samt botnegras (lobelia dortmanna) og den
mos-lignende, kun et par cm. høie plante bulliarda aquatica, som er
nær beslægtet med bergknaparterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>