Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG.
243
strøgvis findes meget gran. Egentlig er Øvrebø og Vennesla de
eneste bygder i hele amtet, hvor granen kan kaldes hyppig. Den
optræder her paa en ganske eiendommelig maade, nemlig som
oftest dottevis eller som større og mindre temmelig ublandede
partier og holt midt inde i den omgivende furuskog; som eksempel
nævnes strøget mellem Homsmoen og Øvrebø kirke.
1 Mandalsdalen forekommer granen i stærkt aftagende
mængde, dels enkeltvis dels dottevis indblandet i furuskogen;
som voksesteder kan anføres gaarden Skjeggestad og
præstegaards-skogen i Bjelland samt Mannflaavatns omgivelser i Finsland. 1
Undalselvens dalføre findes spredtstaaende graner i Vigmostad og
i nærheden af Konsmo kirke et omtrent 150 maal (15
hektarer) stort temmelig ublandet granparti, som er det vestligste,
der kan gives benævnelse af granskog i Lister og Mandals amt.
Overskrider man grændsen for Lister fogderi, bliver
granfattigdommen større. Lyngdalsdalføret har nogle spredt- eller
enkelt-staaende graner i Hægebostad præstegjeld (saasom 3 i
præste-gaardsskogen samt nogle flere paa gaardene Birkeland og
Tlüng-vatn) lige op til Jokumsøen i Lygne. I nabodalføret
vestenfor, nemlig Kvinesdal, samt dennes øvre fortsættelse eller
forgrening, Fjotland, betragtes granen som en stor sjeldenhed eller
raritet, der kun forekommer paa yderst faa steder, vistnok kun
paa gaardene Bgggesaas, nordligst i Liknes sogn, og paa Helle,
sydligst i Fjotlands vestre dalføre. I Gyland, hvis lille vasdrag
ligeledes udmunder i Fedefjorden, men lidt vestligere, findes
granen for tiden ikke, hvorimod man ovenfor Flekkefjord i Nes
sogn mellem Sælurvatn og Loiavatn atter træffer den i
ubetydeligt antal, neppe et halvt snes stykker, fornemmelig paa
Drange-gaardenes grund, og i ringe høide over havet.
Af Siras gaffelformige tilløb tilhorer det østlige større
Lister og Mandals amt og det vestlige mindre Stavanger amt.
Til dette vasdrags dalfører er de yderste forposter af den søndre
vestlandske grangruppe trængt frem, og deres tal er just ikke
stort. Indtil de senere aar, da man fra de vestlandske
planteskoler kan erholde unge granplanter i tusental, ansaaes grantræer
for saa store rariteter i denne egn, at neppe var et grantræ,
efterkommer altsaa af de til dalen oprindelig indvandrede
kolonister, opdaget i en skog eller udmark, før det straks blev optaget
med roden og flyttet til gaardens huse for at tjene som
tuneller havetræ der. Som følge heraf er der neppe i hele
dal-systemet blevet staaende flere end et eneste vildtvoksende
grantræ paa sit oprindelige voksested, nemlig i gaarden Fintlands
skog ved Siredalsvatns øvre ende ikke langt fra Tonstad kirke,
men saavel i Siredalens nederste del som i Lunde hovedsogn af
Stavanger amt paavises med bestemthed flere graner, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
