Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
I.ISTER OC. MANDALS AMT.
hjemforte fra skogen eller udmarken og plantede hjemme ved
husene.
I Siredalen findes saadanne baade paa nævnte gaard
Fint-land og paa den et par kilometer nordenfor liggende gaard
Jos-dal — tilsammen 4 i antal.
I modsætning til, hvad der er tilfælde i Setesdalen, findes
ikke gran i Siredalens hele ovre del. Nogen overgang af gran
herfra til Ryfylke vilde derfor have været mindre sandsynlig,
selvom grændsefjeldene havde været meget lavere og smalere. Men ikke
engang fra trakten om Tonstad kirke og fra Lundevatn, hvor
dog gran findes, og hvorfra låve dalsænkninger forer over til
Dalernes vel beskyttede dalforer og videre til Jæderen, har den
magtet eller havt tid til at udbrede sig længere mod vest.
Under sin udbredelse vestover gjennem Lister og Mandals
amt har granen ikke som i saa mange andre egne af vort land
havt dalstrøg eller lune beskyttede fjordbredder at folge,
tvertimod ligger dalene og de mellemliggende heier og aaser, der bliver
høiere, magrere, nognere og veirhaardere, jo længer man kommer
vestover, netop paatvers af dens indvandringsvei. Dette har
sinket og hindret dens fremgang meget.
Lister fogderis heielandskaber hører til de simpleste og
magreste egne i vort land. Granen hygger sig ikke der, og planteren
foretrækker i vore dage furuen som mere skikket for jordsmon
og klima.
Nede ved sjøkanten, hvor forholdene i flere henseender er
bedre, hvor der gives låve eider og tverdale, mødes granen af
havstormene, som er dens natur imod. Listerkysten er desuden
lige fra Lindesnes meget sønderskaaren og de mellemliggende
halvoer meget veirhaarde.
Granen har ikke kunnet finde sig nogen plads dernede; i
hele Lister fogderi findes den i vildtvoksende tilstand kun paa
et eneste sted, nemlig ovenfor Flekkefjord, saa nær den ytre
fastlandskyst som 12 km., men just her gjør fastlandet en stor
indbøining med amtets storste o, Hitterøeu, til forland.
Med Lister fogderi begynder rækken af de meget skogfattige
fogderier. Hvor der endnu findes barskog i fogderiet, er det
furuen, som er omtrent eneraadende, og hvis evne til at nøie sig
med daarlig jord, daarligt lænde og ondt veir har ydet den
uundværlig bistand. Den har da heller ikke som granen ladet
sig standse i Siras dalføre, men vandret videre gjennem
landskabet Dalerne til Jæderen, som den — at domme efter de
overmaade talrige i almindelig hugsthøide afkappede fururodder,
der findes overalt i myrerne — ganske har opfyldt og holdt
besat lige ned til havstranden, indtil den ved hugst atter blev
fordrevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
