- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
245

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG.

245

Foruden den almindelige ek, stilkeken, forekommer drueek,
røtJek (quercus sessiliflora) almindelig ved sydostkysten af amtet.
Den er lier meget sjeldnere end stilkeken og findes kun
blandet med denne eller andre træer, aldrig i ren samskog. Paa
de steder langs kysten, hvor begge arter vokser sammen,
maaske fornemlig mellem Arendal og Mandal, findes ikke sjelden
en hel del mellemformer, der er fremkomne ved krydsning af
begge arter.

Ekeskogen var i ældre tid, da træerne havde stor anvendelse
til bygning af skibe, en stor herlighed.

I 1562 blev det forbudt at udfore ek fra Lister og
Agdesiden af fremmede; kun norske og danske undersaatter fik lov
til at hugge og udføre ek til Danmark.

Faa aar senere fik lensherrerne befaling til at opkjobe alt
eketømmer og forbyde udførsel, indtil behovet til bygningen af
et slot tilhorende kongen (Aakjær slot) var tilfredsstillet.

Ekeskogdriften blev saaledes paa den tid næsten et
kongeligt monopol.

Bonderne ansøgte om at faa sælge eketømmer til Holland,
men dette negtedes under paaskud af, «at skogene ei aldeles
skulde forbruges og odelægges» (cfr. Norske rigsreg. II, pag. 553).
Endelig blev det tilladt at. sælge til fremmede det eketommer,
som man huggede i egen skog, dog ikke længere end 12 alen
(Rigsreg. II, pag. 672). Et reskript af 16de december 1590 siger,
at eketømmer, som udføres til udlandet, maa ikke være længere
end 12 alen «fra rod til top».

Man har vistnok omgaaet loven paa den maade, at man hug
de største eketræer fra 16—26 alen lange og 1 — 1 alen i
kanten til 12 alens stokke til udskibning (Rigsreg. III, pag. 147).

Senere omgik man bestemmelsen paa den maade, at skibene
sagdes at gaa til Danmark; men de reiste i virkeligheden til
Holland, Tyskland eller andre lande. Et aabent kgl. brev af
13de november 1600 forbød til slutning bønderne dette.

To aar efter tilstodes det bonderne paa Agdesiden frit at
udføre eketømmer, hvorhen de vilde, og siden den tid hører man
ikke stort om ekeskogene, der nu blev overladt til sine
respektive eiermænds frie behandling.

Ekebestanden i de offentlige skoge har været behandlet som
stubbeskog, og ved salget har barken som regel givet det største
udbytte og saaledes været anseet som hovedproduktet. Det er
kun faa eketræer i amtet, som vokser paa saa dyb og kraftig
jordbund, at de kan blive til stort og værdifuldt virke. Langt
hyppigere vokser eken paa mindre god jord, hvor den forholdsvis
tidlig standser i væksten. Paa saadanne steder maa den helst
forynges ved rodskud i en yngre alder, og afkastningen vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free