Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG.
247
«Nu Anno Christj 1596, 97 oc 98 er dette Træ kommen
udj høy Pris her paa Agdesiden for dj mange Mennischers Liff,
som det reddede udj Hungers Tijd och Nød, thj for her var
iche Korn, Rug eller Miell at bekomme her i Landet, daa maatte
baade fattige oc rige bage Barche-brød.
De som tilfieldz (det er, oppe i Landet) bode, brugte
Fnrre-barch der-till: men de som ved Siøkanten boede der som Alm
voxer, dj brugte Almebarch dertil], oc den er bedre oc lader sig
bage i Brød.
Huo som vilde giffue en fattige Mennische 1 Alme-thræ i sin
Schouff, det holt mand for en stor Velgierning, oc paa det sidste
tog huer sielff Loff at flaa Alm, huor dj den kunde finde, oc
bierged Liffuet der med, om huilchet en anden Steds schal mere
schriffuis.»
I begyndelsen af det 19de aarhundrede blev der gjort forsøg
med plantninger af lærlce ved Mandal. Jordsmonnet er meget
ugunstigt, da grunden bestaar af sand, tildels endog flyvesand, med
større og mindre rullestene til underlag. Hertil kommer, at det
hele parti ligger meget nær det aabne hav og er stadig udsat
for heftige storme.
Ikke desto mindre lykkedes denne plantning, der blev udført
1805 med toaarige frøplanter fra Skotland, over al forventning
godt. Som eksempel paa den frodigste vækst kan det her
nævnes, at man alt 1835 brugte de to høieste træer, som man kunde
finde, til en stige, der holdt en længde af 15 til 16 m. Ved
Mandal har lærketræerne udbredt sig ved selvudsæd meget langt
fra de oprindelige voksesteder.
I en have i Kristiansand maalte Schübeler i august 1878 en
svartor, alnus glutinosa, som var 22.9 m. høi; i brysthøide havde
den et omfang af 1.66 m. og i 6.97 m.s høide 1.46 m.
I Fiskaasskogen ved Kristiansand var flere store, men meget
brøstfældige eksemplarer af svartor, som ikke var over 6.2—9.4
m. høie; men to af disse holdt sommeren 1881 i brysthøide
3.76 m., en 5 m. og en 5.16 m. i omfang.
En del plantede træer, som vokser i amtet, er omtalt af
Schübeler.
Den gran, som kaldes abies douglasii, findes ved Kristiansand
1 et eksemplar, som i november 1883 var 13.5 m. hoit og holdt
1.20 m. i omfang.
Af den ædelgran, som er opdaget paa Krim, og som kaldes
abies nordmanniana, findes flere eksemplarer ved Kristiansand;
det største træ havde i november 1883 en høide af 7.36 m. og
2 fod fra grunden holdt stammen 63 cm. i omfang.
De nederste grene hvilede paa jorden, og der havde kronen
en diameter af 3.8 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
