Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
I.ISTER OC. MANDALS AMT.
Af granen abies orientalis var et træ ved Kristiansand, som
i november 1883 havde en høide af 9 m. og i brysthøide holdt
ti2 cm. i omfang. Dette træ, som flere gange har havt over 02
cm. lange topskud, har givet spiredygtigt fro.
Den sibiriske ædelgran (abies pichta) kan vokse i Kristiansand,
hvor der Andes et træ, soin i november 1883 var 9 m. hoit, og
hvis stamme i brysthøide holdt 44 cm. i omfang. 1 1874 var
dette træ kun 4.8 m. hoit, og de fire sidste topskud havde
tilsammen en længde af 1.9 m. I 1878 var det 7.2 m. hoit med
39 cm. omfang af stammen.
Af den gran, som kaldes abies pinsapo, findes et stort
eksemplar i Kristiansand; det var 5.3 m. høit. Stammen havde et
omfang af 47 cm., og kronen ved basis en diameter af 4.39 m.
Det kaliforniske træ, icellingtonia gigantea, kan vokse ved
Kristiansand. Paa gaarden Myren ved Kristiansand var et
eksemplar, som i november 1883 var 5.50 m. høit, og i 2 fods høide
havde stammen et, omfang af 110 cm.
Den egte kastanie, castanea resra, findes paa mange steder ved
syd og vestkysten, saaledes ved Kristiansand.
Skogens areal. Skogens nuværende areal er ikke opmaalt,
og de nedenfor angivne tal for skogenes udbredelse er rent
skjons-mæssige. Som oftest er tallene kommet istand paa den maade,
at folk med kjendskab til herredet har angivet, hvor stor del af
arealet der antages at være dækket af skog. Skogenes bestand
er selvfølgelig meget forskjellig efter hugsten og efter beliggenheden,
hoit til fjelds eller ud imod havet.
Det storste skogareal, furuskog og løvskog tilsammen, skulde
det store og hoitliggende herred Aaseral have, uden at det dermed
er sagt, at disse skoge er de værdifuldeste; thi væksterligheden
og beliggenheden er jo ikke den bedste i dette herred.
I forhold til arealet skulde Gyland have den meste skog i
Lister fogderi.
I Mandal fogderi er det de vestlige kystherreder, Spangereid,
Søndre Undal og Halsaa og Hartmark, som har mindst skog;
ellers er Mandal fogderis herreder i det hele ikke ugunstig
stillede.
Sandsynligvis er skogarealerne i Søgne og Oddernes for store
i nedenstaaende tabel, medens de i nogle herreder som Øvrebø,
Hægeland, Bjelland og Grindum maaske er for smaa.
I dele af Lister fogderi, som Liknes, Fjotland og Siredalen er
skogene reducerede, og fleresteds er der mangel paa trævirke. Det
er især tilvirkningen af tøndestav, hvortil baade stort og smaat
virke kan anvendes, som har bidraget til i disse egne at
formindske skogforraadet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
