Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
I.ISTER OC. MANDALS AMT.
Naaletræer findes nu intetsteds paa Listerlandet vildtvoksende;
det vindliaarde veirlag giver kun liden forhaabning om ny skogvækst.
Paa halvøens østlige side, hvor det flade land ophører, lykkes
træplantning. Nogle høidedrag og aaser yder her for endel det
for skogplantningen fornødne ly mod havvinden.
Paa Lister vokser vistnok træer opefter en husvæg saa langt,
som de beskyttes, men senere tager nordvesten toppene og hindrer
videre vækst. I forsænkninger mellem heierne, hvor hammere og
berg ofte giver ly for vinden, er der mere træer, mest løvskog, ek
og hassel, dernæst birk, asal, rogn og or. Særlig er der ganske
vakker vegetation fra Vanse til Helvig paa nordsiden af Præsti
vatn, ligeledes ved Kjørre f jord, hvor ogsaa statens planteskole
ligger; endelig ved Elie ved Eidsfjorden. Ved Præstevatn og
Helvigfjorden gjor ogsaa vandet ved siden af den rigere vegetation
sit til at gjøre landskabet ret smilende.
Skogens bestand Og skogdrift. I Lister fogderi er det kun
nogle af de indre bygder, hvor skogdriften er af nogen betydning.
Naar undtages selve Listerlandet, hører vistnok store udmark
strækninger til gaardene i hele fogderiets nedre del. Men disse
er for lang tid siden afskogede, og da det for beitningens skyld
har været stadig brug at brænde lyngen af, har skogen ikke
formaaet at komme frem igjen. Lyngsvidningen er nu bleven
betydelig indskrænket, og skogen er paa flere steder begyndt at
vise sig.
I løbet af det 16de aarhundrede udhuggedes rimeligvis det
meste af den skog, som fandtes i kystegnene af Kristiansand
stift, hvorved navnlig ekeskogene blev haardt medtagne.
Skogene i Lister og Mandals amt har ifolge Hohn forhen
været af større udstrækning og betydning, og som en væsentlig
grund til, at de engang er blevne satte tilbage i trivsel, anføres
den mængde «orme og madikker», som i aaret 1696 lagde sig paa
træerne, saa store skogstrækninger borttørrede; endvidere omtales
skogbrande, som herjede store strækninger; men aarsagen maa
vistnok her som mange andre steder søges deri, at skogene blev
forhuggede.
De udstedte skogforordninger blev overtraadte eller omgaaede,
da de oftest lagde et stærkt baand paa den frie brug af
eiendommene.
Aarligen solgtes og indskibedes en mængde smaalast, bjælker
og pæler, og meget ofte tabte bønderne paa denne handel,
saaledes at der endnu gaar ord efter den haarde medfart, skogene
og bønderne led især af de kristiansandske trælasthandlere.
Skjønt visselig den meste trælast udskibedes i raa tilstand
som rundlast, fandtes i amtet i aaret 1795 foruden bygdesagene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
