Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG.
251
der alene maatte skjære til sognets eller eiernes eget brng, 76
privilegerede sagmoller, som var tilmaalt et kvantum af 180 40li
bord «at skjære endog til udførsel». Der sagedes maalsbord
8" X 1 V*" og undermaalsbord 7" X 1 ’A"; for vragbord var ingen
fast regel. Træslaget var foruden de almindelige lovtræer
overveiende furu ; granen forekom længere inde i landet ligesom nu;
eken, som forhen havde været meget hyppig, begyndte i slutten
af det 18de aarhundrede at tage meget af.
Aar 1631 foretog Palle Rosenkrantz og Sten Villumsen ifølge
kgl. befaling en befaring for at skulle besigte och ellers forfare,
hvor digtie Tømmer kunde findes i Staffanger Lehn og hele
Agdesiden Lehn, som kand være tienligt til Orlougsskibe at opbygge .
Beretning om denne befaring med specificeret beskrivelse af skogenes
tilstand for hver enkelt gaard inden lenene findes i rigsarkivet
(Canc. arc. skogvæsen pk. 24).
Skogarealet i Lister og Mandals amt er maaske i de senere
aar forøget derved, at skogene har spredt sig udover tidligere
snaue felter.
Paa de lavere liggende fjeldstrækninger ved kysten og
mellem dalførerne udover de lyngdækkede beitesmarker, hvor man
tidligere foretog lyngbrænding i langt stærkere grad end nu, har
vistnok skogen i den sidste tid fundet heldigere betingelser for
sin trivsel. Havningen foregaar ikke i den udstrækning, som
tidligere, og lyngbrænding aftager aar for aar, omendskjønt den
endnu paa enkelte steder kan være til ikke liden skade for
skog-væksten.
Det er sagt, at skoggrændsen op mod hoifjeldet stiger i
Lister og Mandals amt, medens den i det øvrige land i aarenes
løb har trukket sig nedover hoifjeldssiderne, men dette er neppe
rigtigt; skogvæksten inden Lister og Mandals amt har vistnok den
samme tendens til at synke i de fjeldegne, der naar op mod
trægrændsen.
Den private skogbehandling lader vistnok meget tilbage at
ønske. Hugst, der tager sigte paa snarest mulig besaaning og
eftervækstens trivsel, er lidet kjendt og benyttet.
Dimensions-hugsten er den almindelig benyttede hugstmetode, og
udhugst-kontrakter, der fastsætter som miniinumsdimension 7 eller 8
tommer paa 12 fod, er almindelige. I de vestlige dele af
distriktet er der lidet ældre skog med større dimensioner. De høie
priser paa træmaterialier har bevirket stærkere hugst. Selv fra
sidedalfører med vanskelig transport har det svaret regning at
fremdrive last, og de gamle beholdninger har man søgt at
til-godegjøre i temmelig stor udstrækning.
Skogen forynger sig let ved selvbesaaning i de lavere
liggende strøg med god jordbund og lun beliggenhed; men hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
