Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
I.ISTER OC. MANDALS AMT.
skogen strækker sig op over fjeldsiderne og indover
fjeldplateauerne, lader reproduktionen meget tilbage at ønske. Den stærke
lyngvækst og den i forbindelse dermed staaende dannelse af
raahnmus hindrer gjenvæksten. I disse høiere liggende egne er
barskogen ofte endel blandet med birk og asp. Paa hugstfladerne
vil gjerne disse træer, der paa afsides steder er saagodtsom
værdiløse, indfinde sig i mængde og fortrænge furuen. Især er
aspen slem paa saadanne steder. Naar man hugger aspetræerne
samtidig med barskogen, dækkes hugstfladen ved rodskydning af
tæt aspeholt, som kvæler furuplanterne. Ved barkflækning af
aspetræerne kan man dræbe deres rodskydningsevne, naar træet faar
staa i 2 eller 3 aar, indtil det ikke længer skyder nyt løv. Det
afhugges da.
Salg af aspevirke til træmasse og tændstikfabriker er
saagodtsom ukjendt. Forsøg med afsætning af asp har ikke vist
tilfredsstillende resultater. Om det større og bedre aspevirke
med fordel vil kunne afsættes, hvor transporten er let, vil dog
aspen neppe blive et eftertragtet træ paa den magrere jordbund
opover fjeldsiderne og paa høiderne, hvor den kun opnaar ringe
størrelse med kvistet stamme, der oftest er angreben af
raad-denhed. Paa saadanne lokaliteter bor asp søges erstattet med
værdifuldere træarter.
Høiden over havet og klimaet er i det store bestemmende
for skogens nuværende udbredelse.
Den sydlige del af Mandal fogderi har mange uregelmæssige
forsænkninger eller smaadale, og de mellemliggende aasrygge
eller heier har ikke synderlig hoide og ligger i regelen meget
under skoggrændsen.
I Mandalselvens vasdrag er dalen temmelig udpræget med
fjelde, der allerede i Bjelland naar en ganske anselig høide, og
længer op i dalen, i Aaseral, bliver de end høiere.
Mandalsdalen adskilles fra Undalen ved aasrygge eller heier,
og Undalen igjen adskilles paa samme vis fra Hægebostaddalen
o.s.v. De mellem dalførerne liggende aaser tiltager som regel i
hoide nord- og vestover; saaledes naar aaserne mellem
Mandalsdalen og Undalen samt mellem denne og Hægebostaddalen neppe
synderlig over 400—500 m., medens fjeldene mellem sidstnævnte
bygdelag og det vestenfor liggende Fjotland maaler mindst 700
m. og landet faar her en mere udpræget høifjeldsnatur; dette
gjælder end mere amtets nordvestligste og største herred, Siredalen,
hvor fjeldene hæver sig til en høide af over 1 000 m.
I Mandal fogderi er saavel dalstrøgene som de mellem disse
liggende rygge for det meste skogbegroede, og der er kun faa
strog, hvor skog til husbehov mangler; disse skogmanglende strøg
indskrænker sig væsentlig til egnen nærmest omkring Mandal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
