- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
277

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

277

Den ene hytte havde en længe af 4 Vs meter og en bredde
af 23 i meter. Den anden laa i vandets inderste vik, ikke langt
fra den første, og var omtr. 8 meter lang.

Ikke langt fra selve hytterne var paabegyndt en dæmning.

Høsten 1894 nedsatte sig en eller et par bævere ved
Røskeland, i en liden bielv t.il hovedelven, omtr. 26 km. ovenfor
Kristiansand.

Lige søndenfor grændsen af Evje gjennemløber Ottra
Kilefjorden med dens søndre fortsættelse Gaaseflaavatn. Tidligere
var bæverne udbredt paa flere steder ved disse sjøer, men vides
ikke nu med sikkerhed at have tilhold her. Længst havde de
sandsynligvis holdt sig ved Gaaseflaavatn, hvor enlige (vandrende)
individer undertiden er iagttagne i de senere aar.

Mandalselven er det vestligste af de Kristiansandske
dalfører, hvor bæveren for tiden, saavidt vides, forekommer, dog
kun paa et enkelt sted, nemlig i Grindum sogn, og her kun
sparsomt.

I Aaseral har de holdt sig endnu over midten af vort
aarhundrede ved Østergaarden i Logna, men allerede i 60-aarene
var al erindring om dem borte.

I Grindum sogn var de tidligere udbredt paa flere steder,
saaledes ved Mannflaavatn mellem gaardene Øvre Homme og
Kollungtveid (stedet kaldes endnu Bjorhus), foruden ved
Svindal, hvor de nu atter har indfundet sig; de udryddedes her
føl-midten af aarhundredet, idet de blev stærkt efterstræbte baade
for hudens og bævergjellens skyld.

I Grindum bemærkedes de i vor tid förste gang i 1883 ved
gaarden Svindal, hvor de opførte en hytte. Den beskrives da.
som lignende «en sammenflettet haug smaaved». Masser al
birke- og rognetræer var fældede, fra ganske tynde til 6 — <
tommer tykke ved roden; alle træer var afgnavede omtrent 4
tommer over jorden.

Paa samme sted opgives det, at der i 40-aareiie blev dræbt
5—6 stykker.

Paa enkelte af de tilstødende eiendomme liar de voldt
adskillig skade, og der er bortkjørt flere læs ved, som bæverne
har fældet.

Det er muligt, at bæverne i de sidste aar har forladt
dette sted.

Elven flyder her stille og danner en liden vik, som fra
gammel tid af har navnet Bjorstø. Ogsaa andre stedsnavne (ikke
gaarde), hvor Bjor danner første stavelse, findes i egnen (f. eks.
Bjorkil), ligesom indsjøen Bjorvatns navn sandsynligvis ligeledes
har sin oprindelse fra dette dyr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free