Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
I.ISTER OC. MANDALS AMT.
I flere af dalførerne vestenfor Mandalselven, som er
bæverens nuværende vestgrændse, har bæverne tidligere havt en
vidtstrakt udbredelse. I en haandskreven beskrivelse over Lister og
Mandals amt fra det 19de aarhundrede (af en anonym forfatter)
nævnes, at de paa den tid fandtes, om end ikke i nogen mængde,
i Søgneelvens vasdrag, i Egenes sogn, og i Siras vasdrag (eller
i Søgne, Eiken og Tonstad sogn). Fra intet af disse sogn er
der underretning om, at de har vist sig i vore dage.
Enkelte stedsnavne vidner imidlertid om, at de ogsaa har
forekommet ved flere af disse vestlige dalforer, saasom i
Lyng-dalselvens vasdrag (Bjorlien i Hægebostad) og i Kvinas dalføre
(Bjortjern i Kvinesdal).
Lemcen (myodes lemmus) er et af de almindeligste pattedyr
paa amtets fjelde. Da den forst i skumringen kommer frem fra
sine smuthuller, er den i almindelige aar ofte ikke saa let at faa
øie paa. Men i enkelte aar med kortere eller længere
mellemrum forekommer den i et overmaade stort antal og er da gjerne
mindre sky. I saadanne «yngleaar» kan den sees overalt paa
fjeldene mellem birkene og vidjerne, og den foretager da ogsaa
vandringer helt ned paa lavlandet, og det hænder, at den ikke
stanser, før den naar helt frem til havet. De tidligste
beretninger, som haves om overproduktion af lemæn i Lister og Mandals
amt, skriver sig fra det 18de aarhundrede. Ifølge Wille var i
1780—81 strækningen fra Telemarken og helt ned til Lindesnes
oversvømmet af lemæn.
I det 19de aarhundrede kjender man til flere yngle- og
vandreaar, saaledes 1862, 1866 og 1875, hvor lemænene i store
masser var at se baade paa fjeldene og paa lavlandene i amtet.
Af rovdyrene er i det forrige afsnit om jagt omtalt gaupen,
maaren, jerven, oteren, grævlingen, ulven, bjørnen, ræven og fjeldræveu.
Desuden er der et par mindre rovdyr i amtet, nemlig:
Buskatten (mustela erminea), der er almindelig saavel ude paa
øerne, i kystegnene som paa fjeldene i amtets indre dele.
Langt sjeldnere er snemusen (mustela nivalis), som væsentlig hører
høifjeldet til.
Af sælerne lever den almindelige fjordsæl (phoea vitulina) ved
amtets kyst. Nu og da kan her ogsaa sees ertnen, havkobben eller
graasælen (halichoerus grypus).
Renen, elgen og den tidligere forekommende lijort er før omtalt.
I havet udenfor kysten af Lister og Mandals amt er der en
del hvaler, saaledes af tandhvalerne isen, nisen, marsvin (pliocæna
communis), som ofte gaar langt ind i fjordvikerne og endog op i
elvene. I Mandalselven er den seet indtil 15 km. fra sjøen.
Spækhuggeren (orca gladiator) kan sees nu og da udenfor
kysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
