Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT. 5
Krykkjen (rissa tridactyla) ruger kolonivis paa fuglebjergene
i landets nordligste egne. Sommeren tilbringes ofte for de unge
fugles vedkommende ved amtets kyster, og endel individer kan
ogsaa overvintre her. Paa samme vis er det ogsaa med islommen
(colymbus glacialis). Denne bøiarktiske fugl ruger vistnok ikke i
vort land.
De nordligste fuglebjerges beboere, alken (alca forda), lomvien,
langve, langvie (uria troilej og lunden (fraterada artira) indfinder sig
om hosten i september og oktober tildels i store skarer udenfor
amtets kyster og opholder sig her hele hosten udover og vinteren
med. Endel individer af alkekongen, drikkar (mergulus alle) kan
ogsaa findes blandt dem. Denne fugl ruger nordenfor Norges
kyster, paa Spidsbergen og andre af Ishavets ølande.
Storskarven (phalacrocorax (arbo), som ogsaa er en af
fuglebjergenes faste beboere, er almindelig i amtet baade sommer og
vinter.
Af de mange arter svømmefugle, som regelmæssig ruger
inden amtet, skal her nævnes endel af de almindeligere.
Overalt i amtets kystegne vil man træffe paa maager, og
mange arter af dem er særdeles hyppige, saaledes fiskemaagen
(larus canus), som opholder sig i amtet baade sommer og vinter,
og graamaagen eller sæding (larus argentatus), som ruger mest paa
holmerne og skjærene udenfor kysten.
Sildemaagen eller sildamaase (larus fusens) og havmaagen (larus
marinas) holder sig gjerne længere ude fra land. Den sidste er
den rovgjerrigste af maagerne og nærer sig mest af levende iisk
og fugleunger. Undertiden tager ilen ogsaa tiltakke med aadsler
af fisk eller andre dyr, som flyder i vandskorpen. Maagerne er
selskabelige dyr, som hækker sammen i kolonier. Paa de
nordlige fuglebjerge er de særdeles talrige, især dog graamaagen og
havmaagen.
Ogsaa ternen (sterna hirundo) ruger almindelig ved amtets kyst.
Den ankommer fra trækket omkring midten af mai.
Graagaasen (anser einereus) ruger i størst mængde i de
nordlige egne, men er dog ogsaa rugende i amtets kystegne.
Vaar-trækket begynder allerede i marts og høsttrækket i begyndelsen
af september.
Fagergaasen (tadorna eornuta), en af de smukkeste andearter
med brogede og skinnende farver, ankommer til amtets kyster i
slutningen af marts. Den er blevet bekjendt deraf, at den lægger
sine æg i jordhuller, som enten er naturlige, eller som den
selv graver. Paa grund af denne egenskab kaldes den ogsaa
gravand.
Andre almindelige ænder i amtet er brunnakken eller blesanden
(mareca penelope), som holder til i sumpe og ferskvande ved kysten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
