- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
288

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288

LISTER OG MAN’DAI.S AMT.

og som paa Listerlandet vil kunne træffes selv om vinteren, samt
vildanden (anas bosclias) og krikanden (quercnedula crecca), der begge
almindelig overvintrer i amtet.

Ude ved havskjærene overvintrer ogsaa edderfuglen (somateria
mollissima), der her i amtet, som ellers i vort land, er en talrig
udbredt fugl, som ruger selskabelig i større eller mindre flokke
langs kysten.

Endnu skal af amtets svømmefugle nævnes teisten eller Per
drikker (uria grytte•) og smaalommen eller den rødstrubede lom
(eo-lynibus septemtrionalisj; den sidste ruger ved smaavande og sumpe
i amtet og tilhorer saavel fjeldene som kystegnene. Den lægger
sine æg lige ved bredden, da hunnen ikke kan bevæge sig et
skridt paa landjorden.

Som en mærkelighed kan anføres, at dvergsvanen (eygnus
be-wickii) en gang (1880) er skudt ved Kristiansand. Denne er en
hoiarktisk fugl, som aldrig ruger i vort land, men som østenfra
nu og da besøger Finmarkens fjorde om vinteren.

Paa Listerlandet har skovlanden (spatula dypeata), en af
landets sjeldne andearter, vist sig. Sit rette hjem har denne fugl
i Mellemeuropa.

Trækfuglenes veie. Lister og Jæderen ligger i en af de
store hovedveie for trækfuglenes vandringer vaar og høst, og de
flade strande her ude imod havet besøges derfor aarlig af talrige
vadefugle og svømmefugle. Af denne grund skal trækfuglene og
deres vandringer her omtales.

Nogle fugle forbliver hele sit liv i den egn, hvor de er
født. Det er saaledes tilfælde med graaspurven, gulspurven og
skjæren; derfor kaldes disse fugle standfugle.

Andre, som sisikerne og meiserne, streifer i større eller mindre
flokke om i bygderne, naar de ikke er optaget af rugningen, og
disse fugle kaldes streiffugle eller strøgfugle. Trækfuglene derimod
drager om vinteren sydover for at finde sin føde og kommer
hid igjen eller drager til nordligere egne, som er deres hjem, for
at lege og ruge.

Til trækfuglene horer de fleste norske fugle; forst og fremst
de fugle, som lever af insekter, og som’ om vinteren ikke kan
finde frø, eller som ikke, lig hakkespetten og meisen, kan finde
sin fode uafhængig af aarstiden; videre hører til trækfuglene
vadefugle, men ogsaa mange svømmefugle.

Trækfuglene følges af de rovfugle, som lever af andre fugle,
og disse rovfugle bliver selv derfor trækfugle. En del af de
trækfugle, som ruger i det høie nord, besøger kun under flytningen
vaar og liøst vore kyster, f. eks. den store strandvibe (grælen paa
Jæderen), sandløberen og andre. Desuden er der nogle faa nord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free