Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
LI STE H OG MANDALS AMT
hoved, smaa finner, store muskelkraft og ligeledes dens briliante
solv- og guldglindsende sider og ryggens pragtfulde havblaa og
sjøgronne schatteringer. Hos alle ægte bundfiske vil vi finde
kropsformen plumpere og mere nedtrykt, hovedet fladere, finnerne
storre og farven almindelig uanselig, hvid, graa eller sort eller
spraglet af disse kolorer. Enhver, der har færdes paa sjøen ved
vor sydlige og vestlige kyst, kjender vistnok makrellens muntre
færd, naar den er under land; hvorledes deu tumler sig om i
overfladen af sjøen, saa den staar som i et kog; hvorledes den
under en stiv kuling render omkap med den hurtigste seilbaad
og med lethed snapper den bagefter baaden slæbende dorg.
Makrellen anstiller sin gydning i overfladen af sjøen snart
nærmere snart fjernere fra kysten uden at være bunden enten
af dybden eller bundens beskaffenhed. Rognen synker nemlig
ikke tilbunds, saaledes som tilfældet er med sildens rogn, men
holder sig svævende nær under vandskorpen og gjennemgaar her
sin hele udvikling, ligesom skreiens og flere andre saltvandsfiskes
rogn. I begyndelsen af juli begynder makrellen at blive løs paa
rognen, og ved midten af samme maaned er allerede de fleste
individer «udgaatne». Man kan saaledes i almindelighed sætte
gydningsperioden eller legen omtrent til den förste halvdel
af juli.
De enkelte rognkorn eller æg har en stor og meget
iøjnefaldende klar oljeblære ved den øvre pol (den side af ægget, som
vender opad). Ved denne eiendommelige oljeblære er makrellens
rogn («gaat») let kjendelig.
Makrellen er en djerv og rovgjerrig fisk og en farlig fiende
af brisling og mindre sild.
Det er væsentlig herpaa, at det saakaldte hostmakrelfiske
beror. Den saakaldte høstmakrel er enkelte fra den store
makrel-stamme afløste stimer, der har begivet sig paa jagt efter
smaa-sildestimerne og fulgt med disse. Høstmakrellens store fedme
beror paa den rigelige næring, som den forefinder saavel af
smaa-sild som af andre pelagiske sjødyr (aate). Saasnart det begynder
at skorte herpaa, forsvinder ogsaa makrellen lidt efter lidt, idet
den drager til havs igjen, og ud mod vinteren er det blot
tilfældigvis, at en og anden makrel faaes paa snore sammen med
anden fisk.
Det vigtigste fiske efter makrel er det, som foregaar ved
hjælp af drivgarn ude paa havet i 3—7 miles afstand fra land.
Dette fiske synes ikke at have været kjendt i gammel tid.
Fra Lister seiler de saa langt ud, at Lister fyr netop dypper
i havfladen, og da fyrets høide over havet er 39 m., bliver
afstanden 16—17 kvartmil eller minuter.
Om makrelfisket skriver Peder Claussøn:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
