Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEKIER.
305
Machreell fisohes med Krog oc Snorer oc drages med Vaad
oc Garn ind paa Vigerne ndj Julio oc Augustj i stuore Haab
saa at mand stundum paa en Dag kand drage 20 eller 30
Thøn-der i-land paa et Sted, men mod Vinteren gaar hand paa Dybet
igien, ligesom meste Parten ald andre Fische.»
De garn, som her nævnes inde paa vikerne, er støgarn,
medens makrelfisket paa havet sker ved drivgarn.
Drivgarnfiske efter makrel antages forst anvendt paa
Listerlandet og herfra at have udbredt sig langs kysten mod nord
og øst.
Makrellen nævnes ikke i vore ældre sagaer, hvor de fleste af
vore nu som føde benyttede fiskesorter omtales. At den fiskedes
i Perler Claussøns tid, er netop omtalt.
Om et makrelfiskeri i Køssevig (i bunden af den fra
Far-sundsfjord indløbende Helvigfjord) er der en dom afsagt lli08,
hvorefter det beneficerede brug Biland tilpligtes at betale
sognepresten i V anse Va og kgl. majestæt» Vi tønde makrel af
Røsse-vig fiskeri.
Fiskeriet, der lader til at have givet et godt udbytte i aarene
efter 1730, aftog efterhaanden og ophørte omkring 17H0. Der
brugtes dengang støgarn, der ligesom sildegarn sattes om aftenen
og droges om morgenen, og de sattes inde ved kysten.
Foged Tostrup nævner i sin beskrivelse af Lister og Mandals
amt makrel som gjenstand for fiskeri paa Hittero og i Vanse.
Hohn omtaler makrel blandt de fiske, som udføres, og i aaret
1788, soifi var et meget rigt makrelaar, blev saltet makrel
udskibet til «Frankrige og andre steder».
I begyndelsen af det 19de aarhundrede begyndte man at
dorge makrel.
Der fortælles, at fiskere, der dorgede efter lyr og smaasei,
kom ind i en makrelstim og fik fuldt arbeide.
Flere aar benyttedes til dorgning saavel smaabaade som
lods-baade; naar makrelstimerne søgtes i større afstand fra kysten,
holdt lodsbaadene sjøen natten over. Disse baade begyndte at
tage nogle garn med, hvilke udsattes i den mørkeste tid af
natten og fæstedes i baaden, medens mandskabet hvilede. I
nattens løb fangedes ofte mere makrel i garnene end ved flere
dages dorgning. Drivgarnene fortrængte snart baade stogarnene
og dorgningen, og makrelfisket med drivgarn blev et vigtigt
fiskeri.
Oprindelig medtog dorgebaadene 5—6 garn; men
efterhaanden forøgedes antallet af disse til 20—30—40, lige til 80, medens
samtidig baadene byggedes større. 1 1872 angives antallet af de
baade, der benyttedes hertil, at være omkring 220 med henved
900 mands besætning og et antal af 14—15 000 garn.
20 — Lister og Mandals amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
