- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
309

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 ISKKRIKR.

309

Laksefisket har været af stor betydning for amtet, saavel
tisket i havet som i elvene, men çlet sj-nes af de statistiske tal
saavel som af ældre beretninger at være i stærkt aftagende.

Laksen forekommer som bekjendt langs hele vor kyst og gaar
op i de fleste storre elve til den standses af fosser.

Mod syd gaar laksen langs Frankrigs vestkyst saa langt som
til Bayonne og trænger op i elvene, som fra Frankrig falder ud
i den biskaiske bugt. Derimod kommer den ikke op i de floder,
som falder i Middelhavet. Den gaar op gjennem floder som Rhinen
og Elben og trænger ad disse veie saa langt mod syd som ind i
Schweiz og Bohmen. Mod nord gaar den til Norges nordspids og
herfra mod øst til halvøen Kola og det hvide hav. Den skal
ogsaa forekomme i Petschora, men derimod ikke findes i Sibirien.

Den gaar ogsaa op i floderne i Danmark, Holland, Belgien
og England.

Ved Island er den h}Tppig. I Nordamerika gaar den saa
langt mod syd som til Kap Cod.

Ved overføring af befrugtet rogn er den nu ogsaa kommet
til Australien, Tasmanien og Ny Seeland.

Laksen opholder sig skiftevis i salt vand og ferskt vand, idet
den til bestemte tider fra havet søger op i elve og indsjoer for
der at lægge sin rogn. Om vaaren og paa forsommeren stryger
den langs landet, og den søger da henimod lysende og hvide
gjenstande. Man kan derfor lokke saavel laks som ørret ved blus.
Hos os er det almindeligt at bestryge klipperne der, hvor der er
udsat laksegarn, med kalk eller at sætte op en væg af hvidmalede
bretter. Gjenskinnet i vandet lokker da til sig laksen, som tror,
at det hvide skin i vandet skriver sig fra en skummende elv.

Naar laksen vil gaa op fra havet i floderne, opholder den
sig først i flodmundingernes brakke vand, og det samme gjør den,
naar den fra floden er paa vandring til havet. Dette gjor den
rimeligvis, forat ikke overgangen fra salt vand til ferskt eller
omvendt skal blive for bråt for den.

Ved høie spring søger laksen at komme op over de vandfald,
den moder, og den kan hoppe 3 m. og mere.

Laksen er i legetiden saa optaget af sin leg, at den ikke
synderlig ændser at tage næring til sig, og maven er derfor ofte
tom paa de i ferskvand fangede laks.

1 havet tager laksen rigelig føde til sig, væsentlig sild,
brisling og tobis.

Laksens forplantning med den dermed i forbindelse staaende
opgaaen i elvene indtræffer paa de forskjellige steder til
forskjellige tider.

Det hænder, at en del laks bliver tilbage i elve og sjøer om
vinteren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free