Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
LI STE H OG MANDALS AMT
Under legen vælger et par fiske forst en tjenlig plads, hvor
de graver ud, idet de tager tilsprang, en rende i bunden med
snuden.
Naar der er gravet et hul stort nok til at tage imod æggene,
lægger hunnen forst en del rogn i det, og straks derpaa gyder
hannen sin melke, som sammen med æggene synker ned i hullet
og befrugter æggene.
Naar dette er gjort, fortsættes gravningen lidt længere op
mod strømmen. Det herved løsnede grus fores da med denne
nedover og bedækker de allerede lagte æg. Paa denne maade
fortsættes med gydning og dækning, indtil den hele rognmasse
er lagt.
Hannerne kjæmper i denne tid heftig med hinanden og
desuden har de at jage bort orreten, der gjerne vil spise
lakserognen .
Rognen behøver omtrent 110 dage for at klækkes, men klæk
ningen paaskyndes, uaar vandets temperatur stiger.
Yngelen er meget hjælpeløs, og kun én fisk af hver (i—700(1
antages at blive saa stor, at den kan blive madnyttig.
Yngelen begynder at forlade sit fodested i marts og april og
fortsætter sin vandring mod havet i april og mai.
I det salte vand vokser den saa hurtig.
Laksen bliver forplantningsdygtig ved en alder af 18
maaneder, og indfinder sig da paa legepladsene.
Til laksens fiender maa regnes sælen, som pleier at holde til
ved de elves munding, hvor laksen soger op; ogsaa oteren forfølger
laksen ivrig, og fiskeørnen og maagen angriber den.
Om den ’tid, da laksen gaar ind til kysten og op i elvene
skriver Peder Clausson:
«Laxen gaaer paa somme Steder till strax in April i oc Maio,
oc sommestedz in Jimio oc en Part Steder iche forrend Julio oc
udj Angustj. Huor som Vandet er kalt der gaar hand sent till.
Udj de Kittuer som kommer lengst fraa Heldet her ud, er Vandet
lengst kaldt, thj kommer iche Lax i Otternes-aa, forend ved Olai
Tid oc (er) den Lax meget større end andre Steders Lax, men
iche saa fed eller goed, thj de Laxe som forst tillgaae ere fedeste,
jo seenere de komme jo mauffrere.
Om laksens udseende i forskjellige elve ytrer Holm i sin
beskrivelse af amtet:
«Dens Skabning er forskjellig i een Elv fremfor i den anden,
saaledes kjendes Laxen, som kommer ind fra havet i Byefjorden
ved Christiansand og søger Torredals-Elven, fremfor den som soger
Topdals-Elven, og selv veed Laxen at søge den Elv, hvortil han
horer, ligesom og Torredals Elvens Lax er feed, og Topdals Elvens
derimod mager.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
