Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
MSTEK OG MANDALS AMI’
høi pris; da de nærmere liggende hummerfiskerier ikke længere slog
til, begyndte hollænderne allerede fra begyndelsen af det 17de
aarhundrede at besøge Norge, men først i midten af aarhundredet
synes hummeren i nogen større mængde at være udført, især fra
Flekkefjord og fra Karmøen. Særlig var det borgerne fra Zierik
see, der begyndte denne handel og i lang tid havde den
udelukkende i sine hænder.
Fra Flekkefjord omtales hummerudførselen fra 1660, og i
1674 besøgtes stedet af 10 hummerbuiser, og i 1676 blev
hovedstationerne i Lister og Maudal len Hitterø ved Flekkefjord og
Eigvaag ved Farsund.
Det var hollænderne saa meget om at gjöre at have dette
fiskeri i gang, at de ved foræringer af ost og peberkager til
præsterne flk disse til fra kirkebakken at formaa bønderne til at
fange og sælge hummer.
Lige til 1713 dreves hummerhandel i mindre omfang, da
krig gjorde udforselen usikker.
Hummeren fangedes, som berørt, med tænger, men efter den
Utrechtske fred i 1713 blev hummerudførselen bedre ordnet. Da
begyndte man at forarbeide teiner, som hollænderne søgte at faa
indført, da. den hummer, der toges med tang, let døde.
Paa denne tid begyndte ogsaa englænderne at komme tii
Norge.
Prisen var af hollænderne sat til 1 skilling for hver hummer,
«fuld mand», det vil sige en hummer, som ikke mangler en klo,
og som er over 8 tommer fra pandehornet til halens ende, og
16 skilling for hvert hundrede hummer, der bragtes til skibssiden
Desuden var der, for at undgaa konkurrence blandt kjøberne, tildelt
hver havn et vist distrikt, hvorfra den blev forsynet med hummer,
og hver skibsreder havde sin bestemte havn, hvortil hans fartøier
maatte seile.
De havne, hvor toldklareringen kunde foregaa, blev
efterhaanden bestemt, og i dette amt var det Mandal og Flekkefjord.
Udenfor Lister, Stavanger og den sydlige del af Bergens len
var det ikke tilladt at fange eller sælge hummer paa grund af
den mærkværdige tro hos fiskerne, at fangsten af hummeren
skulde odelægge det andet fiskeri. Dette’ kan sees af amtmand
Povel Juels memorial af 1717, hvori det heder, «at man antager,
at hummerfisket er de andre importente fiskerier meget skadeligt,
thi de forfarne fiskere forklare, at anden fisk holder sig mest,
hvor hummeren er, saa og løber efter hummerens rogn paa
grunden; og det er overalt paa sjøsiden’ bekjendt, at ved
hummerens optagelse forsømmes ei alene torske-, sei- og makrelfisket,
men det var at ønske, at det bliver plat afskaffet».
I aaret 1716 henvendte fiskerne i Lister sig til amtmanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
