Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 ISKKRlEll.
.’>25
Povel Juel og forestillede ham, «at de ikke længere efter gammel
Amts Anordning og Vedtægt kunde sælge den fiskede Hummer
for 1 Skilling Stykket, fordi Fisket Aar efter Aar aftager, saa at
de faae liden eller ingen Fordeel for deres Møje, Farer og
Omkostninger, som de nuomstunder have, men til mærkelig Skade for
deres Jordavling, som over dette Fiskeri bliver forsømt, og derfor
nu ere sindede paa, plat at nedlægge bemeldte Fiskeri» — og de
ansøgte ham om, at han skulde forbyde hummerkjøberne at besoge
havnene i amtet eller i det mindste forhøie prisen til 2 skilling stykket.
Amtmanden bestemte da, at buiseskipperne, som kom til havne
i hans amt, skulde betale 2 skilling for hver hummer levende
eller død, stor eller liden, saaledes som den kunde falde sig,
men naar den kun havde én klo, da 1 V» skilling og hverken give
mer eller mindre.
Buiserne fra Zieriksee forsøgte at rotte sig sammen, men de
rige bønder holdt paa den nye takst og tvang de fattige til ikke
at sælge, saa hollænderne kunde intet udrette, og amtmand Juels
takst 2 skilling for 1 hummer holdt sig til det 18de aarhundredes
slutning, dog saaledes at denne pris kun gjaldt for levende
hummer 8 tommer lang, men for den, som var mindre eller bare
havde én klo, kun 1 skilling.
Hummerfisket var ligesom de ovrige fiskerier i havet fra
gammel tid frit, men allerede i 1689 forsøgte en gaard paa Lister
at fredlyse det udenfor liggende hav mod hummerfiske, og i 1725
kom det i Stængelands skibrede til en retssag, hvor sorenskriverne
og medomsmændene domte til fordel for grundeierne, idet de
mente, at disse havde ret til at bruge sine jorders t illiggende
herligheder, og de regnede saaledes hummerfiske til en herlighed,
som laa til jorden. Grundeierne begyndte da at forbyde
hummer-fisket ikke alene ved stranden, men ogsaa ude ved holmer og skjær,
som laa Vs eller 1 mil fra land. De fattige fiskere klagede til
amtmanden, og klagen kom til vicestatholder Weber, og følgen af
klagen var det vigtige reskript af 23de april 1728, der fastslaar den
gamle ret, hvorefter fisket er frit. Det heder i dette reskript, at
det er baade den almindelige og udisputerlig Praxis i Landet
og Loven gemæs, at Enhver fisker den Fisk, Havet giver af sig,
hvor den falder, undtagen Lax, som søger visse Steder, hvilke
staae i aparte Skat og Skyld for det Slags Fiskeri».
Det er dette reskript, som endnu er gjældende, som
udtrykkelig udtaler det almindelig princip, at fisket paa havet er frit
ved vore kyster.
Efterat dette reskript havde tilladt alle at fiske hummer, steg
igjen udførselen, saa at i 1733 gik der til Holland 23 store
ladninger med 160 000 stykker hummer, og resten til England i 32
mindre engelske samt i 9 norske fartøier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
