- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
336

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LISTKR OC. MANDALS AMT

Grindum heder det, at der fiskes røyr om hosten i Ytre Øydna
og i Bjelland siges der, at den forekommer i Mannflaavatn,
medens det fra Aaseral heder, at der kun forekommer ørret og saa
abbor i et lidet vand.

Siken er forholdsvis sjelden i amtet. Den angives kun fra
Tveid, Holme og fra Tarvatn i Søndre Undal.

Endelig angives karusser fra Oddernes.

Som fiskevande, der er ret rige paa ørret, nævnes i Tveid
Drangholtvatn; i Oddernes er der endel fiskevande, men ingen
særlig rige, og heller ikke i Randosund.

Ørreten i Ottra er ikke god, men ret rig paa orret er Eige
landsvatn, Grundevatn, Drivenesvatn og Naspevatn.

I Hægeland klages over, at fiskemængden er aftaget, men
der er flere gode fiskevande, som under herredsbeskrivelsen nævnt.

Øvrebø har ingen særlig gode fiskevande, dog kan nævnes
Sangeslandsvatn, og i Lølandsvatn er der aal.

I Sogne er elvene ikke særlig rige paa orret, men der er fiere
vande, som har temmelig stor orret.

I Halsaa og Hartmark er der adskillig abbor i forskjellige
vande og tjern og et par fiskevande med abbor og aal.

Ogsaa Holme har endel fiskevande med ørret, abbor og aal

I Øislebø nævnes Bjørnesdalvatn som rigt paa fjeldørret, men
i Laudal er der ingen særskilt gode fiskevande og heller ikke i
Finsland.

I Bjelland er der stor og pen ørret i Eptevatn ved
Eivinds-stad, Myglemtn og Traanevatn.

I Grindum er Ovre og Ytre Øydna de bedste for orretfiske,
og om høsten er der rigt rognfiske ved Ytre Øydna.

Aaseral er i det hele rigt paa gode fiskevande.

De vande, som lier ansees for de fiskerigeste, er: Lognevatn,
Sandvatn, Juvvatn, Mevatn og Grundevatn i Kapelbygden; videre
Langevatn. Røddeifsvatn og Ljoslandsvatn i Aaserals vestre dalføre,
tilhørende gaarden Ljosland, endvidere Breilandsvatn i samme
dalføre samt Sandvatn i Gardsheien i Kirkebygden.

Nordre Undal herred er i det hele ikke synderlig rigt paa
fisk. Der er nogle fiskevande paa heierne.

I Søndre Undal er der fisk i næsten alle vande og tjern,
men intet er særlig rigt.

I Vanse er der nogle ørretvande.

I Herred og Spind er fiskemængden i de fleste vande liden,
og heller ikke er der nogen særlig rige fiskevande i Lyngdal.

1 Hægebostad fiskes der ikke saa lidet i Lygne i Eiken,
og desuden er der flere andre ret gode fiskevande.

I Fjotland er Kvina rig paa orret, og desuden er der endel
større og mindre gode fiskevande.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free