- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
337

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

l’TSKKRIEK.

337

Liknes har flere gode fiskevande paa heierne, medens der i
Fede ikke er noget vand, som er rigt paa fisk.

I Hittero fiskes kun lidet ørret; i Nes er der nogle
fiskevande som Sæliirvatn, Neslandsvatn og Halsogvatn.

I Siredalsvatn i Bakke og Gyland er der ørret, røyr og aal.
Inden Bakke herred er der forøvrigt ingen vande, som er rige
paa fisk, medens der i Siredal, især i Øvre Siredal, er talrige og
gode fiskevande, saaledes som under herredsbeskrivelsen nævnt.
I Gyland er der gode fiskevande, men der klages over, at fisken
tager af.

Perleskjæl eller elveperlemuslingen. Perler kan
forekomme i alle slægter af skjæl eller muslinger, baade hos dem,
som lever i havet, og hos dem, som lever i elvene.

Det er almindelig bekjendt, at der af og til findes perler
f. eks. i osters, men disse østersperler er sjelden af synderlig
værdi; ogsaa i kraakeskjæl eller blaaskjæl er der undertiden perler.

De vakreste sjoperler findes i den ægte sjøperlemusling favicula
margaritifera), som lever i den persiske havbugt, langs kysterne
af Ceylon, af øerne i det stille ocean, i det rode hav, men ogsaa
i bugten ved Panama, i den mexikanske golf og ved Kalifornien;
men der er ogsaa flere andre arter, som giver vakre perler.

Baade de orientalske og okcidentalske perler stammer fra
sjøperlemuslinger, medens de saakaldte europæiske perler er
elveperler, der stammer fra elveperlemuslingen eller perleskjæl i elvene.

Vore elveperler staar vistnok i almindelighed tilbage for de
orientalske i glands og værdi, men mange af dem kan dog
sidestilles med de orientalske, og vakre europæiske perler er eftersøgte.

Perlemuslingen eller perleskjællet (unio margaritifera) er vidt
udbredt i Norge, og den forekommer ikke alene i det sydlige
Norge og lavt nede, men der er kommet perler ogsaa fra omegnen
af Røros og fra elve i Finmarken.

Det er paavist, at perleskjællet trives bedst i elve, som
strømmer over tungtopløselige, ufrugtbare bergarter som gneis og
granit, og skjønt perlerne og skallerne bestaar af kulsur kalk,
trives den ikke godt i kalkholdigt eller haardt vand; den vil
have rent og blodt vand, og de smaa mængder kalk, som findes
ogsaa i elve med blødt vand, er tilstrækkelig til at danne skallet
og perlen.

Perlefisket var hos os helt indtil 1845 et regale, først for
dronningen, senere for statskassen med fogderne som mellemmænd.

Perlemuslingen ser omtrent ud som et almindeligt blaaskjæl,
men er storre og fladere. Den har et tykkere skal end andre
ferskvandsmuslinger; den blir indtil 12 cm. lang og skallet 3 mm.
tykt. Skallets farve er fra lysebrunt til sort.

’22 - - Lister og Mandals amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free