Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
I.ISTK.H OG MANDALS AMT
Fra Fjellestad gang i Øvrebo. . 242 tons.
» Histøl gang i Hægeland . . 77
Løland gang i Øvrebø . 36
355 tons.
Xoget thorit slænger med paa disse gange, ligesom thorit er
fundet i Spangereid.
Stenbr.vdllillg. 1 1900 har været nogen virksomhed ved
Sodal stenhuggeri paa gaarden Sød al i Oddernes. Stenen er rød
granit. Ved stenbruddet har i aaret 1900 været beskjæftiget 5
mand hele aaret. Produktionen i 1900 var ca. 700 m.s gadesten,
ca. 560 m.’ grundmursten og ca. 300 1. m. trapper etc. Pro
duktioneus værdi for aaret 1900 anslaaes til kr. 6 600.00.
Paa Hitterø har man forsøgt at bryde norit eller
labrador-sten paa gaarden Marstad. Der var en prøvedrift, der indstilledes
i 1900, da driften ikke fandtes regningssvarende.
Kalksten udvindes i Tveid paa gaardene Bakken og Lømsland.
Paa Bakken er tillige kalkbrænderi. Kalkstenen fra Lømsland
føres til Kristiansand.
Allerede i slutningen af det 18de aarhundrede er der brændt
kalk i Tveid efter amtmand Holms beskrivelse af amtet.
Paa Tveid præstegaard« grund var anlagt et kalkbrænderi;
der var opført ovn og andre indretninger. Kalken blev brudt,
heder det, af et vidtløftig bjerg i præstegaardens skog.
Eksport af sten fandt i gammel tid sted fra amtets kyster
til Holland.
Ikke saa sjelden foretoges indladningen af de hollandske
skibes eget mandskab, som fiskede stenene op ved land eller tog
paa stranden. Undertiden toges stenen gratis eller for en ringe
betaling, idet hollænderne fik anvist en eller anden udmark, som
kunde ligge bekvemt til for lastningen, hvorved eksportøren fik
et jorde ryddet og hollænderen sten. Om egentlig brudsten var
der sjelden tale; men saadan blev efter traditionen ogsaa leveret.
Hohn angiver i sin beskrivelse af amtet: «Graasten, som
Hollænderne udføre, et Aar mere, et Aar mindre, fra alle tre
Tolddistrikter, beregnes til 2 600 Rigsdaler.»
Officielt var ladningernes størrelse fra 20 til 15 kubikfavne,
men ladningerne var større. Paa grund af de urimelige
toldbyrder, som blev større efter 1814, saa man gjennem fingre med
opgaverne over ladningens størrelse. I 1818 betaltes saaledes for
en ladning graasten, 30 kubikfavne med smakken «Vrouw Wilske»,
ca. kr. 80.00 (19 sp. 4 mk. 12 skill, i sølv) i told, laste- og
fyrpenge; afgiften af fragten var kr. 44.40. I det 18de aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
