Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING. 353
hundrede betaltes 15—20 rdl. pr. ladning, i 1820-aarene det
samme beløb i speciedaler.
Sikkerligen har hollænderne fra gammel tid forsynet sig med
sten i Norge.
Steneksporten til Holland begyndte i 1760-aarene i Farsund
af kompaniet Lund, hvis handel med Holland bragte det ind paa
denne forretning. Fra Farsund udbredte eksporten sig til
nabobyerne Mandel og Flekkefjord.
I begyndelsen eksporterede kompaniet Lund stenen i egne skibe,
men stentrafiken besørgedes senere næsten udelukkende af
hollandske skibe paa 16 til 32 kommercelæsters størrelse.
Denne Norges første primitive steneksport skaffede ikke stor,
men dog en ganske vakker indtægt. Den angives for kompaniet
Lunds vedkommende til 500 rdl. aar om andet; enkelte aar skal
den have været 2000 rdl. Dertil kommer fortjenesten af
skibs-provisioner, rekvisita og forefaldende skibsreparationer, som trafiken
ogsaa førte med sig.
I 1818 udskibede Gabriel & Ebbe Lund 16 ladninger sten
af 354 kubikfavne. 1 virkeligheden var den vel ca. 475—500
kubikfavne, og den indbragte firmaet ca. 350 spd. sølv. De i
tiden 1785—91 fra Mandal eksporterede ladninger angives at have
indbragt eksportøren 2 522 rdl. og staten 1 998 rdl. 90 skill, i told.
Det kan dog antages, at eksportørerne har faaet rundt 4 000 rdl.,
hvorved for Mandals vedkommende de private og staten i det
tidsrum af 6 aar har havt en indtægt af 6 000 rdl., eller 1000
rdl. ct. pr. aar, foruden andre indtægter og arbeidspenge.
Denne eksport fortsattes til ud i midten af det 19de
aarhundrede; omkring 1860 kom vel endnu en og anden hollandsk
stensmakke, men det var sjeldenheder.
Kiselg uhr eller infusoriejord forekommer i mange indsjøer og
myrer og er vistnok temmelig udbredt; den forekommer saaledes
paa Andabeløen, i Aasnesvatn og i Berefjorden i Hitterø herred, hvor
den udvindes. Den spades op, tørres og brændes saa hvid.
Kiselguhren er paa det oprindelige leiested mørk, farvet sort
af organisk substans, men den brænder sig hvid, naar den er ren.
Kiselguhr bestaar af pansere eller skaller af smaadyr,
diato-meer, og dens kemiske sammensætning er væsentlig kiselsyre.
Den har evne til at opsuge store masser vand, saa at 100 dele
kiselguhr kan optage indtil 500 dele vand. Den opsuger ogsaa
sprengolje, og den ældste dynamit var kiselguhr, som havde
opsuget sprengolje eller nitroglycerin.
Der udvindes i Oddernes ler paa Lund af Kristiansands
aktieteglværk og paa Skraastad af Skraastad teglværk.
’2:1 — Lister og Mandals amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
