Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 ti 2 I.ISTKli OG MANDALS AMT
mere udbredt, og den blev bekjendt, da folk fra Lister deltog i
de store vaarsildfiskerier. Den er noget dybere og skarpere samt
har noget mere spring (er lavere ved midten end ved stævnene)
end de ovrige aabne seilbaade, men ellers bygget paa samme
maade.
Dog er den forsynet med vaterbord, et bord, der er anbragt
langs æsingen, og som fra denne ligger skraat opad indefter.
Dette vaterbord er meget hensigtsmæssigt, eftersom det, naar
baaden krænger, forebygger, at vand saa let trænger ind.
Forøvrigt har den samme slags seil, nemlig sprydseil, fok og
klyver, af hvilke det førstnævnte dog er af et noget forskjelligt
snit, idet sprydbarmen er spids.
Denne dannelse af seilet bruges ikke alene ved Lister,
men ogsaa ostover til Kristiansand og Grimstad, og det giver
disse baade et mindre godt udseende, særlig da klyverbommen
peger i veiret.
De større listerbaade har en drægtighed af 20—25 tdr., ja
op til 30.
Dimensionerne paa en baad af ca. 25 tdr.s drægtighed er
paa det nærmeste 27 fods længde mellem stævnene, 9 fods bredde
paa ydersiden og 4 fods dybde fra kjøl til æsing. De, der
udrustes til vaarsildfisket, har almindeligvis 3 par aarer og t> mands
besætning.
Lister, som er skogbart. kjøbte i gammel tid baade til
almindelig brug fra de nærmeste fjorde ved Flekkefjord. Til lodseri
og havfiskeri brugtes baade fra Mandalskanten eller
hardan-gerbaade.
Østlandsbaadene fra Mandal var store, og flere lodser holdt
gjerne baaden sammen, og den gjorde tjeneste i uveir.
Hardan-gerbaadene var mindre.
80111 listerbaadens bygmester nævner Eilert Sundt Gjert
Gunnersen, som kom til Lister fra Jondalen sogn i Hardanger.
Han boede først paa Ore, men flyttede saa til gaarden Tangvall
i Søgne, hvor ostlandsbaadene byggedes. Omkring aaret 1830
flyttede han tilbage til Lister til gaarden Tjorve, og her paa
Tjørve byggede han først to slags baade, som senere blev
arbeidede sammen til en ny form, listerbaaden.
1 femaaret 1861—65 blev i Sogne bygget 140 fartøier og
baade til en værdi af kr. 45 740, eller gjennemsnitlig aarlig
kr. 9 148.
Efter Storaker stod baadbyggeriet i Sogne lavt i midten af
det 18de aarhundrede.
Stødet til udvikling af baadbyggeriet gav hollændernes fart
paa Norge. Der kom paa den tid en mængde hollandske
smakker til amtet for at laste med sten og trælast, og til disse af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
