Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
357
hændede man et ikke ubetydeligt antal baade. Disse var for en
del skibsjoller. men fornemmelig spidsbaade af alle størrelser —
i det hele dog smaa; de kjøbtes af hollænderne, vistnok for
atter at sælges i Holland. Salget og opkjobet skede i
havnene, fornemmelig i Flekkerø, Hellesund og Udo, hvorhen baadene
bragtes.
Senere aftog dette salg til hollænderne. Ogsaa deres fart
paa denne kyst aftog mere og mere, og mellem 1820 og 1830
ophørte afsætningen ganske.
Med afsætningen til hollænderne aftog baadbyggernes antal.
Der var kun enkelte hist og her, som blev ved, og flere af disse
byggede ogsaa kun nu og da en baad.
Baadarbeidere, som arbeidede for dagløn, flk paa denne tid,
omkring 1830, 14 ä lt» skilling og kosten om dagen. Der var
dengang ingen anledning til anden fortjeneste, og man var glad
ved at tjene lidt i de lange vintre.
Til sammenligning kan tjene, at man i Søgne dengang gav 20
skilling for at faa hugget en favn bjerkeved, og huggeren kunde
række en favn om dagen. Han holdt sig selv med kost og
havde dertil ofte mil, ja tildels endnu længere at gaa fra
hjemmet og til hugststedet om morgenen og tilbage om aftenen.
I længere tid stod baadbyggeriet lavt og med liden
afsætning. De storbaade og dæksbaade eller skøiter, man trængte,
kjøbtes fra omegnen af Grimstad. Disse indkjøb havde den
nytte, at man lærte at kjende velbyggede baade, og man byggede
smaabaade med disse som model.
Da makrelfisket tog opsving, gjorde baadbyggeriet fremskridt.
Søgnebaadens form stod mellem østlandsbaadens og
lister-baadens, dog lignede den mere den første end den sidste; den er
ikke saa skarpbygget eller har saa stort spring som listerbaaden.
Storbaadene brugtes udelukkende til makrelbaade.
Om de ældre baade i amtet beretter Holm i sin beskrivelse:
Baadene ere de store af <> til 9 Læsters Drægtighed, som
bruges at føre Bræder fra Sangerne, Brænde og Hoe til
Christiansand. Lotsbaade til at roe med 8 Aarer, af hvilke de bedste
har været bygget paa Gaarden Strømme i Oddernes Sogn, paa
Aaraas, Stousland og Trysnes i Sygne Sogn, paa Stusvig i Holme
Sogn, Rødberg i Walle Sogn, Lindland i Spangereid Sogn. Det
tredie Slags er Fiskerbaade, hvilke ikke føre høiere end ti Aarer;
disse bygges omkring Flækkefjord og bruges til Fiskerier for
det meste.»
Skibsbyggeriet var tidligere af nogen betydning i amtet.
I 182ti var der i Kristiansand et orlogsværft og 4 private
skibsværfter, og bygning og reparation af skibe var en
hovednæringsvei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
