Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hl’SFUl) OG INDUSTRI.
Sildefiskeriet havde i nogle aar været meget rigt omkring
Flekkefjord.
Da sildefiskeriet i aaret 1837 ophørte, afløstes den forrige
virksomhed af arbeidsløshed og nød, og stedet gik hurtig tilbage,
da de faa næringskilder, stedet og dets omegn kunde have, var
forsømte for fiskeriet.
Beer begyndte da med et lidet garveri for saalelæder. Han
fik et par engelske garvere over, opforte bygninger og anskaffede
hensigtsmæssige indretninger. De indenlandske huder gav kun
materiale til tyndt læder, og der kjøbtes derfor først i Bergen
huder fra Rio Grande. Ekebark til garvning skaffede den
nærmeste omegn. Saalelæderet blev snart søgt i videre kredse, og
bedriften udvidedes, og snart sendtes hvert aar flere ladninger
læder til stederne østenfor. Efterhaanden var en større stok af
norske arbeidere oplært i bedriften, og senere var det udelukkende
norske arbeidere, som benyttedes.
Der blev efterhaanden tre garverianlæg, og produktionen blev
saa stor, at de tidligere markeder blev for smaa, og man bragte
det norske læder ind paa det svenske marked.
Derhos slog et par interessentskaber sig sammen og sendte
et skib til Buenos Ayres, hvilket bragte direkte hjem den første
ladning af huder. Det var mange tusen huder, som hvert
aar indførtes og nedlagdes. Flere nye interessentskaber fulgte
efter, og der blev mange garverier i Flekkefjord og omegn.
Senere har garveribedriften i Flekkefjord og omegn gaaet
tilbage, men er fremdeles en vigtig bedrift, og der er endnu to større
garverier i Nes herred, hvilke tilsammen beskjæftiger 137 mand.
Industri. Antallet af industrielle anlæg var i 1899 i Lister
og Mandals amt 107 og i 1900 109. Antallet af motorer ved
disse industrielle anlæg var i 1899 133 med 5 937 hestekræfter,
i 1900 135 med 7 145 hestekræfter. Af disse motorer vari 1899
89 drevet med vand, og antallet af hestekræfter ved disse var
5 251, i 1900 82 med li 37ti hestekræfter; 40 motorer med t;7t>
hestekræfter blev i 1899 drevet med damp, i 1900 44 med 743
hestekræfter; i 1899 var der 4 andre motorer med 10
hestekræfter, i 1900 9 med 2li hestekræfter. Arbeidernes antal var
i 1899 1822, i 1900 2031.
De industrielle anlæg er meget ujevnt fordelt over amtet, og
som regel gjælder, at byerne og herrederne nær havet har de
fleste industrielle anlæg, men saa er der endel anlæg i nogen
afstand fra havet ved en del fosser.
Af byerne havde i 1900 Kristiansand 32 bedrifter med 718
arbeidere, Mandal 18 bedrifter med 2ti8 arbeidere og Flekkefjord
0 med Ii8 arbeidere. I Farsund er der ingen industrielle anlæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
