Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
LISTKIi OG MANDALS AMT.
Efterat seilskibenes antal er aftaget, er bygningen af storre
træfartoier saagodtsom ophørt.
Peder Claussøn omtaler to store skibe, som i det 16de
aarhundrede blev byggede i Trvsfjorden.
Brænding af tang. Langs kysten af Lister kaster
paalands-stormene op store mængder af tang, bladtare, sukkerfare (laminaria
saccharina) og butare (alaria esculenta), hvilken tidligere for den
allerstørste del anvendtes til gjødsel.
I den senere aarrække har man brændt tangen til aske,
som er handelsvare, idet den benyttes til fremstilling af jod.
Det meste af den tang, som anvendes paa Lister, er
drivtang, som havet skyller op.
Dette er en stor fordel, thi indsamling af skaaren fang er
vanskeligere, da denne tang, der vokser langs fjeldvæggene, maa
skjæres ved hjælp af en ljaa fæstet til et skaft i roligt veir og
ved lavvande langs klipper og skjær og opsamles i baade for at
fores til nærmeste tørreplads.
Tangen spredes ud i et lag for at torre i solen; i løbet af
2—3 dage bliver den tilstrækkelig tor til at brændes.
Før brændingen samles tangen i dynger; man tænder først
lidt spaan og dækker lidt efter lidt med tør fang, saaledes at
flammen stadig forhindres fra at slaa ud.
Man regner i regelen, at 22 dele vaad tang giver I del aske.
Salfsgderi. Forsog med saltkogning omtales af Holm i aaret
1738 i Snig i Undal præstegjeld; en saltpande oprettedes med
temmelig stor bekostning af Thomas Madsen, som ikke forstod
det, og derfor med saa liden Fordeel, at Mandens Ejendom, som
just ikke var stor, bortsmeltede .
Garveribedriften er af vigtighed i og omkring Flekkefjord.
Som den, der har givet stodet til denne bedrift, nævnes Anders Bu r.
Tidligere indførtes læder.
Et større garveri anlagdes omkring 1830 ved Kristiansand,
hvilket lededes af en skotlænder, og her produceredes saalelæder
efter engelsk metode. Bedriften udvidedes ikke, og
behandlingsmaaden holdtes hemmelig.
I de øvrige bj-er foregik garvningen paa den gamle maade
og omfattede mest kun tilberedning af indenlandske huder. Til
Bergen indfortes enkelte ladninger med huder fra Rio Grande i
Sydamerika, men tilberedningen af dette saalelæder lod meget tilbage at
onske, og kun ved de høie toldsatser kunde fabrikatet udholde
konkurrencen med det udenlandske læder. Som garvemateriel
benyttedes i almindelighed birkebark, paa Østlandet tildels furubark eller
granbark, medens det bedre emne. ekebarken, udførtes til England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
