Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HA.NDKI. OG SKIBSFART. 363
1612—1613. 1613—1614.
Lastepladse. Antal l’artøier. Samlet drægtighed (læster) Qjennemsn. drægtighed (læster1. Antal fartoier. Samlet drægtighed (læster).
Mandal len:
Grumviken..... 42 1 038 20’ 2 35 948
Oddere, Kugisholm og Lyngesund .... 68 1 385 33 772
Hellesund os Trysfjord 53 I 145 45 866
Vester-Risør og
Hart-markfjord..... 4 (i 748 32 619
Lister len:
Naversund ..... 13 196 17 14 284
Oftefjord...... 8 161 11 169
Lvngdalsfjord og
I.enefjord ....... 25 348 28 446
Flekkefjord og
Quindis-dalsfjord..... 28 550 32 591
Tilsammen 283 5 571 230 4 695
at de havde havt privilegium i lang tid, og at de udførte laksen
til Lübeck sammen med andre varer, som der kunde falde, og
de indførte sølv, kobber, klæde, lærred, staal, jern, tin, korn,
mel, malt, brød, humle, hamp, hør, ol og anden drik, som
indbyggerne kunde trænge.
Et andet sted fortæller Peder Claussøn, at omkring aaret
1555 blev der paa et aar udfort fra Mandal omkring 100 læster
saltet og tor laks, som før meddelt under laksefisket.
Stor indflydelse paa handelen i amtet havde de privilegier,
som Kristiansand fik ved sit anlæg og senere.
I Kong Kristian IV’s senere regjeringsaar, i 1641, anlagdes
Kristiansand by. Man har kaldt Kristiansand den dansk-norske
regjerings kjæledægge, og for dens skyld aabnedes der paa en
maade en ødelæggelseskrig mod de smaa byer i en vid omkreds,
idet alle begunstigelser nu blev overforte paa det nye byanlæg.
I)et viste sig imidlertid, at Kristiansand med sit ubetydelige
opland vanskelig kunde naa udover en middelsstor bys rang.
Kristiansand blev af Kristian IV’s nærmeste eftermænd
begunstiget paa en maade, som snarest var til den hele omliggende
landsdels skade. Ikke alene blev byen en frihavn, men for at
faa Kristiansand til en meget stor by, søgtes hele stiftets handel
og skibsfart samlet her. Men til trods for alle kunster havde
Kristiansand endnu i 1648 ikke mere end 50 gaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
