Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 LISTKIi OG MANDALS AMT.
Fredrik III indskjærpede de ældre anordninger om landprang
og handel paa udhavnene, der ansaaes for at være til skade for
Kristiansand. Efter enevoldsmagtens indforelse fulgte byprivilegier,
det ene mere omfattende end det andet. Nye privilegier
udfærdigedes for byen under 30te juli 1662; 15de november 1665 fik
byen privilegium paa at drive bankfiske, og det bestemtes, at der
ved Odderoen skulde anlægges et saltsyderi o. s. v.
Under Kristian V kulminerede regjeringens omsorg for denne
by. Forst blev ’ dens privilegier stadfæstede og udvidede under
29de januar 1672. 23de januar 1682 blev de borgere, der boede
paa udhavnene udenfor toldstederne, paalagte at flytte ind til
byen, og 6te mai 1682 blev Kristiansand stiftamtmandens og
biskopens sæde. Den latinske skole blev i 1685 flyttet til
Kristiansand fra Stavanger. Da Kristian V samme aar gjæstede
byen, blev der besluttet oprettet et galleikompani og et
skibsværft her, og dette kom istand i 1687.
15de juni 1686 flk byen nye privilegier, mere omfattende
end de ældre. Indvaanerne skulde i 20 aar være forskaanede
for at betale mere end halv konsumtion; derimod skulde alle
indbyggere af Øster-Risør, Mandal, Arendal og Flekkefjord, der
ikke inden nytaar flj’ttede ind til Kristiansand, betale dobbelt
skat og konsumtion og ingen andel have i byens privilegier, men
svare under fogden og sorenskriveren. Derhos skulde det staa
alle Kristiansands borgere frit for paa disse fire toldsteder at
have pakboder og drive handel ved ugifte tjenere. Alle, som
drev borgerlig næring udenfor disse havne, skulde under straf af
sine huses konfiskation være flyttede ind til Kristiansand. Alle
fremmede nationer tilstodes ret til at nedsætte sig i byen, hvor
de kunde drive handel som de indfødte og nyde fri religions
øvelse. Endelig blev Stavangers kjøbstadsrettigheder hævede, og
det opland, den hidtil havde havt i Jæderen og Dalerne fogderi,
skulde henlægges under Kristiansand, under hvis jurisdiktion det
skulde hore, saavidt konimercieu og navigationen angik, hvorhos
de indenfor dette omraade boende borgere inden michelsdag skulde
være forpligtede til at flytte ind til Kristiansand. Endelig skulde
almuen inden distriktet være forpligtet til at føre sine fede- og
fiskevarer til Kristiansand og holde to liggedage der, før de maatte
afhænde dem paa andre steder.
20de november 1686 — eller vel fem maaneder efter
udfærdigedes der følgende besynderlige bestemmelser: Da de
udenbys handlende endnu ikke var indflyttede til Kristiansand,
maatte de i tre aar ikke indkræve restancer hos bonderne, som
disse ogsaa skulde være fritagne for at betale, og hvis dette
alligevel skede, skulde værdien være forbrudt dels til Kristiansands
raadhus, dels til byens skole. Derhos skulde de sælge sine varer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
