Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAN DEI. OG SKIBSFAHT.
3ti">
til Kristiansands borgerskab for indkjøbspris og ikke forhandle
nogen slags varer til bonden; de indbyggere af Øster-Risør,
Mandal, Arendal og Flekkefjord, som ikke var indflyttede for nytaar,
skulde af al last, som de kjøbte til o rdlr. tylvten, svare til 1 rdlr.
til Kristiansands raadhus og kirke. Ingen udenbys borger maatte
sælge sine skibe til fremmede, og endelig skulde enhver, der efter
nytaar handlede med bonden, ikke blot have forbrudt varerne,
men endog betale deres fulde værdi i bøder. Disse strenge
bestemmelser blev gjentagne ved reskripter af 23de april 1687 og
14de januar 1688, og de ledede da ogsaa til, at nogle af dem,
som drev handel udenfor byen, skaffede sig huse her og
fremmødte paa raadstuen hver St. Thomas-dag, naar deres navne blev
opraabte ; men forøvrigt blev de boende der, de havde slaaet sig
ned. Men denne omgaaelse af den kongelige befaling blev
forbudt ved et nyt reskript, og byens magistrat, der ikke med
tilstrækkelig nidkjærhed havde paaseet, at privilegierne blev
efterlevede, blev afsat.
1 1688 kom det da virkelig ogsaa dertil, at omtrent 50
borgere tog bopæl i byen. Der blev truffet anordninger, der sigtede
til at fordele handelen mellem borgerne i lighed med de
foranstaltninger, der paa samme tid fandt sted i de øvrige større
norske byer. Men da alle disse kunstgreb ikke formaaede at
ophjælpe byen i den udstrækning, som beregnet var, begyndte
regjeringen lidt efter lidt at unddrage den de forskjellige store
begunstigelser, som var faldne i dens lod. Ved de privilegier,
som under 1ste marts 1690 blev byen tilstaaede, erholdt den
vistnok toldfrihed paa 10 aar for alle de varer, som blev indførte
herhen i egne skibe, samt skatte- og konsumtionsfrihed for det
samme tidsrum. Men paa samme tid indrømmedes der ogsaa de
omliggende ladesteder, som ikke vilde lade sig underkue af det
kongelige paabud, en vis ret til at bestaa. Alle udenbys borgere
flk nemlig lov til at blive boende i sine huse ved toldstederne,
mod at de betalte halvdelen af de byrder, som paahvilede
Kristiansands borgere, samt desuden erlagde 2 pct. af alle
udforsels-varer til vedligeholdelse af Kristiansands kirke, raadhus og
hospital. Ogsaa Stavanger flk sine handelsrettigheder og sit
tidligere handelsdistrikt til Sirevaag tilbage. Fra nu af unddrog
regjeringen Kristiansand mere og mere sin særlige beskyttelse,
og efterat de sidste forrettigheder, som var den indrommede,
udløb med det. 17de aarhundrede, overlodes byen til sig selv.
Da det i aaret 1700 kom paa tale, at byens vidtløftige
privilegier skulde fornyes, udtalte vieestatholder Gal/d, at de
privilegier, som var Kristiansands borgere meddelt, kun var til
fortræd for dem, som boede i 30 miles afstand fra byen, uden at
være til gavn for dem selv. Fra nu af og et godt stykke ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
