Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 LISTKIi OG MANDALS AMT.
Af disse fartoier var kun 15 dampskibe med en drægtighed
af 2 328 tons og en besætning af 143 mand. hvilke samtlige
dampskibe var hjemmehørende i amtets byer.
Ved udgangen af 1875 udgjorde handelsflaade»:
I Mandal fogderi . HOfartøier, 2 798 kommercelæster, 423 mand.
I Lister fogderi. . 77 — 3 443 388 —
1 amtets landdistrikt 187 fartoier, li 241 kommercelæster 81 1 mand.
I byerne .... 266 — 29 863 — 2 215
Dampfartoier. ..12 — 811 — 112 —
Tilsammen 465fartøier, 36 915 kommercelæster 3 138 mand
eller 77 522 tons.
Norske sjoniæild i Holland. De norske sjomænd søgte
tidligere i stort antal til Holland, hvor de tog hyre, og i mere end
1’ ’s aarhundrede fortsatte de med at søge til Holland, og disse
reiser blev af stor betydning for udviklingen af vort eget lands
sjøfart. Det var en gavnlig skole, om end en lang og streng.
Professor L. Daae har gjort disse reiser eller udvandringer
til Holland til gjenstand for en særskilt undersøgelse.
I middelalderens sidste aarhundreder var skibsfarten her fra
landet ringe, men farterne paa Holland opdrog en duelig skare
af skippere og matroser.
Vor betydelige handelsflaades udvikling stammer fra berøringen
med Holland, og i sjømandssproget er de nederlandske elementer
mange og paatagélige.
Norge og Holland kom i nærmere forbindelse ved trælast
handelen i Kristian IIl’s tid: hollændernes stærkt voksende
sjøfart krævede mere træmateriale, og Amsterdams vækst for
drede masser af skogprodukter til pa’leværker, saa man sagde,
at Amsterdam stod paa Norge».
Trælasthandelen foregik langs hele sydkysten, hvor der gaves
skog og havne, og hollænderne kom straks i bekjendtskabsforhold
til kystbefolkningen. Deres besøg blev ikke helt indskrænket
til kysterne, men strakte sig stundom ogsaa et stykke op i
bygderne; som gode kjøbmænd fandt de sin fordel ved at handle
med skogbønderne langs elvene, og falkefængere søgte helt op i
hoifjeldet.
Norge var den gang ikke et land med betydelig skibsfart,
men befolkningen færdedes meget paa sjøen.
Allerede i Frederik I s tid tog hollænderne nordmænd med
sig som matroser paa sine skibe.
Da Danmark havde begyndt at tage del i de ostindiske farter,
sendte Kristian IV 1621 den bekjendte nordmand Jens Munk
til Holland for at faa folk til en indisk ekspedition. At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
