Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDKI. OG SKIBSFART.
,-577
han medbragte benaadning for alle rømlinger undtagen for dem,
som havde begaaet manddrab eller blodskam, synes at vise, at
det ikke var usædvanligt at unddrage sig straffe i hjemmet
ved at reise til Holland. Hollænderne var derhos istand til at
yde gode og kontante lønninger.
Antallet af norske sjofolk i hollandsk tjeneste var i det 1 7de
aarhundrede betydeligt.
I 1670 indberettede den dansk-norske gesandt i Haag, Marcus
Gjøe, til regjeringen i Kjøbenhavn, at der gaves en stor mængde
af kongens undersaatter i hollandsk tjeneste, samt at de fleste
var nordmænd, næsten alle var matroser eller officerer i de
laveste stillinger, thi hollænderne var altfor jaloux» til at gjöre
dem til løjtnanter og kapteiner.
Ni aar senere omtalter Xiels Juel, som i adskillige aar havde
tjent hollænderne, at de konstabler, som duede noget, var for
det meste norske eller engelske, der drog til Holland for at lade
sig hverve».
Den engelske statsmand Molesworth skriver mod slutningen
af Kristian V’s dage: De bedste sjømænd af den danske
konges undersaatter er nordmændene, men .le fleste af dem
er i hollændernes tjeneste. De har ogsaa sine familier bosatte
i Holland, hvorfra de ikke lettelig vender tilbage; thi den danske
sjoprovision er almindeligvis meget slet.
Pontoppidan, der havde opholdt sig i Holland, anslaar «efter
sikker beregning antallet af de danske, norske og holstenske»
matroser, der ved michelsdagstider, naar de ostindiske,
vestindiske, grønlandske og andre flaader samtlige er hjemkomne ,
findes samlede i Amsterdam, til 8 ä 000. Nogle af disse, siger
han, kommer stundom, f. eks. hvert tredje aar, tilbage til hjemmet
og bliver omsider i alderdommen hjemme og fortærer deres
fortjeneste», men en stor del bliver ogsaa sit liv i udlandet, ei at
tale om dem, der drukne i tjenesten.
Udvandringen til Holland fortsattes i det 18de aarhundrede
og Gerhard Schøning betragter endog denne udvandring som
noget værre end den «sorte død».
Berøringen med hollænderne var stærkest paa Agdesiden.
Dette hjørne af Norge laa Holland nærmest, og skogene her
maatte udentvil allerførst afgive sine træer til hollændernes brug,
og her var oprindelig ikke alene naaleskog, men ogsaa ekeskog.
Disse blev næsten ødelagte, og de vestlandske skoge blev i det
hele temmelig hurtig stærkt medtagne.
I det 17de aarhundrede begyndte udforsel af hummer, der
næsten udelukkende gik til Holland, hvor staden Ziricksee længe
havde skaffet sig et slags monopol paa denne handel.
Hollændernes hunimerbuiser indfandt sig to gauge om aaret og betalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
