Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 LISTKIi OG MANDALS AMT.
Befolkning.
Anthropologi. Lister og Mandals amts anthropologi er
studeret af dr. C. Arbo, og hvad der her meddeles er en forkortet
gjengivelse af de resultater, hvortil han er kommet.
Lister og Mandals amts bygder viser store anthropologi ske
uligheder. Befolkningen her er ikke saa ensartet i sin sammen
sætning som i de tilstødende dele af Stavanger amt.
En af de vigtigste maalinger, som foretages ved de
anthro-pologiske undersøgelser, er den af hovedets form. Man maaler
hovedskallens bredde og hovedets længde og dividerer den sidste
i den første. Er hovedets længde for eksempel 189 mm. og
bredden 153 mm., saa bliver forholdet jg, eller y8^, og man siger
da, at skallens index er 81.
Man betegner som kortskaller eller rundhoder (brachycefaler)
de hoveder, som har en index af 80 og mere, mellemskaller
(mesoce-faler) kalder man dem, som har en index fra 79.99 til 77.7K, og
langskaller (doliehocefaler) kalder man dem med index fra 77.77
til 70.00.
Næsten alle amtets i nord og syd gaaende dalfører viser
modsætninger mellem befolkningen ved kysten, i den ytre del af
dalene og i de indre eller øvre dale. Befolkningen ved kysten
og i den ytre del af dalene har mest tilfælles og skiller sig fra
den indre fjeldbefolkning.
Hos kyst- og den ytre dalbefolkning er kortskallerne eller
den braehycefale skalleform hyppigst, den aftager efterhaanden,
som man kommer op imod de øverste dalbygder, indtil
kortskallerne bliver i mindretal og langskaller og mellemskaller
forherskende; ogsaa, i retning østover synker kortskallernes antal stadig,
hvilket ogsaa er tilfælde i kyst- og i de ytre dalbygder.
Vestlig i Siredalen er antallet af kortskaller 73.3 pct.,
mellemskaller 17.7 pct. og langskaller kun 8.S pct. Allerede i
Fjotland, det øverste fjeldsogn ostenfor er kortskallerne sunket til
51.8 pct., medens mellemskallerne og langskallerne er steget til
29.7 og 18.5 pct.
Fra Kvinesdal eller kanske rettere fra. Fedefjorden er der stigning
af mellemskallerne; de er tiltaget med 10—15 pct. Langskallernes
forekomst er mere varierende, dog stærkest repræsenteret i de
indre bygder. En tilsvarende synken foregaar da af kortskaller.
Det synes, som et nyt folkeelement her begynder at optræde,
hvilket ogsaa giver sig tilkjende østover paa forskjellig maade,
og i Kvinesdal er det mærkbart ved den der hyppigere slanke
figur.
f Lyngdalen er kortskallerne i den næst øverste bygd, Hæge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
