Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSEAHT.
379
skral (begge om vinden); knobe, seise, peile, purre, fire, længe, naie,
kaie, toppe, heise, hale (og hale an, hale dor), duve, dreie, gire, slampe,
forsåle (omtrent - seile), forfalde (komme til et andet sted end
tilsigtet), lapsalve (nu sædvanlig omtydet til laksalve: det betyder
at tjære riggen). I)et nordtyske beting (stillads i forenden af
af skibet, som bærer bratspillet) heder paa norsk beiting: bedding
derimod er stabel (til skibe).
I)e fremmede ord er mer eller mindre tillempet i form.
Baugspryd er omdannet fra det hollandske boegspriet og
henfort til ordet haug; men boline (hollandsk boeglijn), sædvanlig
udtalt med tonen paa anden stavelse og altid med o i förste,
minder ikke ved sin lyd om baug. Stang kaldes den ovre del af
en mast; men det stag, som støtter den, kaldes med det
nordtyske (hollandske^ navn stengestag (almindelig skrevet stængestag^;
tysk stenge og hollandsk steng betyder stang.
I mange tilfælde er norske og hollandske sjømandsord
fuldstændig parallele; kjølgang (den planke af huden, som er nærmest
kjølent svarer til hollandsk og tysk kielgang, kofod (eller kubein,
som det 1111 heder; en brækstang af jern) til hollandsk koevoet,
skibmanden ombord paa marinens skibe til hollandsk schieman;
ligeledes afledningerne skibmandsgarn og at skibmande (udtales
sjimä’ne). Hul sjø, stampesjø, luvgjerrig, gaa under seil, forud,
agterud, løbende og staaende rig, rumskjøds, midtskibs og en mængde
andre udtryk er lige i norsk og hollandsk, og det maa vel næsten
overalt forudsættes at vsre paavirkning. Spilkop. rorkop (0111 det
øverste af gangspillet, roret), klaploper, forloper (tauge i riggen),
hartloper (hurtigseiler), pert eller part (taug under en raa eller
klyverbom til støtte for benene linder arbeidet), vage (o: vake, bære
godt oppe i sjøen, om fartøier, baade), gaa an (begynde),
forderind. bidevind stammer tydeligvis fra samme kilde; seise (surre et
seil), reise (blandt andet at stige), stoppe, serve er gamle hollandske
ord og rimeligvis indfort fra Holland, enkelte af dem muligens
senere paavirket af engelsk.
I ældre skibssprog var der endnu mere af hollandske
(nordtyske) ord. Tordenskiold skriver i sine rapporter: stilte (for
substantivet stille), kulte (kuling), hoven for mig (o: ovenfor), om de
nord, styre de nord hen (nordover), døer og igiennem forhen o. s. v.
L. Daae har ogsaa paavist, at der i samlinger af hollandske
ordsprog er adskillige, der minder 0111 nordmændene; det
skuds-maal, som gives os i disse ordsprog, er ikke altid det bedste.
Blandt disse gamle hollandske ordsprog er der et, som
kjendes helt fra 1550, og hvori det heder: Hij sehlacht den Xoorman:
hij kan niet beloven en houden (han ligner nordmanden: han kan
ikke holde, hvad han lover).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
