Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(>8 LISTER OG MANDALS AMT.
forhold til folketallet havde saaledes amtet i dette 30-aarige
tidsrum et noget mindre antal fødte og et noget storre antal
døde end i riget overhovedet, og overskuddet af fødte over døde
bliver saaledes forholdsvis mindre i Lister og Mandals amt end
i landets øvrige egne i dette tidsrum, nemlig pr. 10 000 individer
98 mod 139.
Af de levende fødte børn var antallet af de uægte fødte i
aarligt gjennemsnit:
I 1866—1870 .... 60
- 1871—1875 .... 61
- 1876—1880 .... 60
- 1881—1885 .... 66
- 1886—1890 .... 61
- 1891 — 1895 .... 55
Middeltallet for de 30 aar bliver 60, hvilket svarer til 2.07
pct. af samtlige levende fødte, medens gjennemsnitsforholdet for
det hele land er 8.05 pct.; altsaa er der i amtet ikke mere end
omtrent en tredjedel saamange uægte fødte som i riget
almindelig i det samme tidsrum.
Sammenholder man antallet af de uægte fødte med antallet
af ugifte kvinder i alderen 15—45 aar, bliver der paa hvert
tusen kvinder i riget overhodet 20.5, i Lister og Mandals amt
derimod kim 6.27 uægte fødte.
Udvandringen. I afsnittet om handel og skibsfart (pag. 377
er det omtalt, hvorledes hollænderne tidlig udførte trælast fra
Norge, og hvorledes de begyndte allerede i Fredrik 1’stid (1523—33)
at tage matroser fra Norge med paa sine skibe. Dette blev i
tidernes løb ei alene sjøfolk, som søgte til Holland, men det var,
saaledes som professor L. Daae har paavist, en ikke ubetydelig
udvandring fra Norge til Holland, hvilken fortsattes til henimod
slutningen af det 18de aarhundrede, da den ophørte.
Denne udvandring var fornemmelig stærk fra Lister og Mandals
amt; aarsagerne til udvandringen var, som før berørt, den store
brug, hollænderne havde for matroser, og de høie hyrer, de flk,
men ogsaa flere grunde virkede med.
En af de virksomste aarsager var vistnok den, som altid
virker, naar udvandring finder sted, nemlig, at det var trangt
i hjemmet. Derhos anfører professor Daae, som grund til
udvandringen indforeisen af konfirmationen og tvungen skolegang.
Konfirmationen indførtes 1736, og kort efter kom den
første begyndelse til tvungen skolegang, og den var man fri, naar
man kom over til Holland, og derfor listede gutter og jenter sig
afsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
