Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKFOI.KNING.
417
Biskop Kærup i Kristiansand skriver i 1738:
«Præsterne besvære sig over, at især unge Drenge ved
So-kanterne for at undgaa Undervisningen reise med egne og
fremmede Skippere til England, Holland, Frankrige og andre Steder,
hvor de i lutherske Kirker blive antagne til Herrens Bord, og
ved Hjemkomsten paastaa uden Overhørelse og Confirmation at
admitteres til Alterens Sacramente. Besovede Kvindfolk fare imod
Tiden, da de skal gjöre Barsel, med fremmede Skippere til Holland,
England og andre Steder uden Pas og ligesaa hjemkomme uden
Pas og Bevis. A. Faye, Christianssands Stifts Bispe- og
Stifts-historie, pag. 325, 328.
Ved hjælp af sorenskriveriernes skifteprotokoller, hvori det
findes bemærket, om nogen arving var fraværende fra sin
hjemstavn, har professor Daae godtgjort, at udvandringerne har
været meget betydelige og har omfattet begge kjøn.
Amtmand Poul Juel foreslog i 1711, at bondens sønner og
dotre ikke skulde have lov til at forlade sin hjemstavn eller
gribe til nogen anden end bondehaaiidtering», eller han søgte at
indfore stavnsbaandet i Norge; dette forslag har vistnok været
foranlediget ved udvandringerne til Holland.
I amtmand W. Resens embedstid, 1718—1745, var der stadig
klage over folk, som romte til Holland, fra de militære autoriteter,
som ikke kunde faa kompanierne fuldtallige.
Student Andreas Eckstorm giver et billede af de tilbagevendte
sjømænd og piger: «Efter nogle aars forløb kommer endel
tilbage ganske hollandske, med en mængde par bukser
udenpaa hverandre, med guldknapper for hænderne og under halsen,
ganske fremmede i deres modersmaal og stammende ved alle
leiligheder deres en. Ligeledes tøserne, disse kaldes da
hollænd-sker og stikker af blandt de simple ubefarne piger paa en
besynderlig maade ved deres usædvanlige lange trøier, underlige
hovedtøj, og nogle ved smaa solhatte.»
Eckstorm siger, at kvinderne paa Lister «lode sig ikke nøie
med indfødte, men giftede sig med englændere, skottere, tyskere,
hollændere, ja endog med russere, og man kan vel forestille sig,
at det næsten blot er disse nationers udskud, ofte forhen gifte
mænd, som her tage deres mariage og derpaa rømme landet efter
i forveien at have bedraget endel godtroende menuesker».
Vandringerne til Holland i almindelighed aftog efter midten
af det 18de aarhundrede, men de vedblev fra Agdesiden efter
1780. Amtmand Holm bemærker udtrykkelig 1794, at de sker
«endnu», og Eckstorm udtaler det samme. Der er dog al grund
til at antage, at de forlængst var stærkt aftagne.
Om udvandringen til Holland bemærker Constantius Flood, at
befolkningen heromkring nok hverken i den ene eller anden hen-
27 — Lister og Mandals amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
